248 / 251
Damhussøen, ca. 72 Hektarer stor, hører nu egentlig til Hvidovre Sogn,
men den har ved sin Beliggenhed altid været nærmest knyttet til Vanløse.
Dens oprindelige Navn er Langvaddam. Allerede i det 17* Aarhundrede var
den et vigtigt Led i Hovedstadens Vandforsyning, men har som saadan ikke
længere nogen Betydning. I Aalekistehuset paa Hjørnet af den nuværende
Aalholmsvej og Grøndalsparkvej boede Opsynsmanden ved Vanløse Sluse,
den første indsat af Chr. V, og Aalekistehuset og Slusen ligger der endnu,
men Stedet er begravet i et romantisk lille Vildnis, der er meget sødt at se til,
men tillige tjener som Bevis for, hvor besynderlig uinteresseret Københavns
Kommune vender Blikket den Vej ud —saa meget mærkeligere som Huset
paa en paafaldende Maade ligger hindrende for den stadig stigende Færdsel.
Damhussøen har sit Tilløb fra de højtliggende Egne ved Islehus og Harres-
trup og er dybest ved sin sydlige Ende. Den nordlige langstrakte Del løb i
ældre Tid helt tør om Sommeren.
En lille Poesiens Oase i denne i daarlig Forstand mest hverdagslige af
Byens Forstæder. Kantet af ældgamle Træer med yndefulde Spadsere- og
Cyklestier imellem. Svaner og talrige Andekuld glider over Søens Spejl. Paa
de mange Bænke langs Søens Bred dvæler i de stille Sommeraftener saa
mange fredtørstende Mennesker, som der bare er Plads til —ofte lidt sørg
modige at se til, Livet er for de fleste en døvende Trummerum, men endnu
med en Drøm om Vesterled i Behold.
Vanløse har i denne Sø og dens aller nærmeste Omgivelser et haardt til
trængt stemningsrigt Incitament. Denne Bydel staar trods dens rivende Til
strømning af nye Beboere, trods dens kolossale Byggeri, trods dens trafik
mæssige Udvikling, fra Jernbanestationen som oprindelig kun var et Billet
salgssted med Ventesal, ikke større end et Kolonihavelysthus, aabnedes i Juni
1898 og frem i Tiden over den første elektriske Sporvogns Duren herud den
8. December 1914 paa en mærkelig Maade bumsunket i prosaisk Fantasiløs
hed og Sj ankeri.
Blade af den grønne Krans om København. Tilsidst altsaa det lige forelagte
deforme og ikke synderlig præsentable Blad, Vanløse. Naturen er, som man
ved, ødsel med Variationer men karrig med Fornyelser. Hvad her er sagt om
200