163 / 211
157
S id e r; han læ ste sa aledes privat med mig og med flere A n d re , før vi
bleve Undero ffic erer, og d e r v ar h v e r Sønd ag nogle af E le v e rn e , d er
spiste ved h a n s B o r d , for Ma nd en v ar gift og h avde en sto r Familie;
s e n e r e blev han jo svagelig“ ; — og, a d s p u rg t ang. Ma d en og Forp lei-
ningen i det H e le , y ttre d e s amm e M a n d : „Ja, hvad skal man sig e ?
Det hele v ar naturligvis tarveligt, og ma n sk u ld e vel næ p p e blive fed
d era f; som L æ r e r ved S ko len fik jeg s amm e Forp lein ing som E leverne,
og M a d en v ar ikke d aa rlig e re , end at jeg daglig spiste d e n , uagtet jeg
v a r godt v an t h jemm e fra og h v e r Dag k u n d e h av e spist ved mine
F o ræ ld r e s B o r d “ . Man vilde tage storlig feil, hvis ma n tr o e d e , at
E le v e rn e gik og hang me d H o v e d e t; d e r v a r Liv og Ly st iblandt dem,
for U n g d omm e n s N a tu r lader sig ikke k u e , om den end sty res med
s tr amm e Tøiler. — Høisalig Kong F re d e rik den Sjette in te resse re d e
sig meget for S k o le n , som han altid kaldte „F riis’s S k o le “, ligesom
E le v e rn e „ F r iis ’s E le v e r “, og i den første T id o v e r væ r e d e han flere
G a n g e A fg a ng sexamen n ed e paa Labo rato rie t; han vilde ogsaa engang
se E le v e rn e svømm e, da han h avd e h ø rt dem om tale som „ re n e V and
h u n d e “ ; en P ræ s e n ta tio n blev a rra n g e re t inde paa G amm e lh o lm , og
Kongen m o re d e sig kosteligt o v e r Alt, hvad han saa, og det skal ogsaa
h av e v æ r e t noget i sit Slags Overo rden tlig t, som blev p ræ s te re t; blandt
And et blev d e r anstillet en Exercits i V a n d e t, ved hvilken E le v ern e
h a v d e hv ide L æ r r e d s b u x e r og rø d e M u n d e rin g e r paa og bare T r æ
g e væ re r. Kongen lo, saa det k lu k k e d e i ham , og han s k jæ n k e d e en
P e n g e s um til et Ex tram a altid for E le v e rn e ; ogsaa ved den aarlige
Re v u e paa Fæ lle d en d væ le d e han med synligt Velbehag ved „de smaa
A rtille rister“, som stode paa h ø ire Fløi af den hele Linie og vare de
Første, d e r p ræ s e n te r e d e s . — I de første A aringer af T y v e r n e kjendte
m a n ogsaa til Sko v tu re , idet d e r blev le v eret de fo rnødn e Felt-Ekvipage-
vogne fra A rsen alet med tilh ø re n d e B e spæ n d in g fra Artilleristalden, og
sa aledes rum le d e man ud i d et G r ø n n e , E n h v e r m e d fø ren d e sin P r o
v iant; d e r v ar ogsaa en P e r io d e , i hvilken man saa sig istand til at
ud d ele C om e d ie -B ille tte r til det Kongl. T h e a te r visse Aftener om Ugen
som Belønn ing og O pm u n tr in g for de flittigste Elever. Capt. F r i i s
y n d e d e Musik og S ang, og det v ar ikke saa sjeldent, at E le v ern e
sam le d es om Aftenen paa Labo rato rie p la d sen og d roge syng e nd e forbi
h a n s V in d u e r ; han lu k k e d e da g jerne et V indue op og hø rte paa
S angen. Man v ar naturligvis ogsaa snild nok til at benytte sig af h ans
svage S id e, n a a r man en S omm e r-E fte rm id d a g øn sk e d e at faa Lov til
at gaa ud og m o r e sig paa Amag e rfæ lled , og en simpel Deputation
ikke v ar bleven b ø n h ø rt; thi da sam lede man sig ogsaa til Sang og gav
ham h a n s Yndlingsvise: „Du æ rlig hvile skal i G r a v e n “ o. s. v.; det
end te da gjerne med, at man fik sin Villie, og at han sagde til K lyngen: