ErindringerFraGamleKglBibliothek

nær det samme som for en anden at høre den skjønneste

Musik.

Det Forhold, i hvilket Bølling var kommen til at staa i

til Moldenhawer, blev af den største Betydning for hans

bibliothekariske Udvikling. Han skrev en meget smuk, fin

Haandskrift, og blev snart en Slags Sekretair hos sin Chef,

idet han renskrev Breve for ham og hjalp med at føre

hans Regnskaber. Men Moldenhawer har gjort sit til, at

den unge, lovende Mand kunde blive ret brugbar for Bi-

bliotheket, idet han ligefrem ledede hans bibliothekariske

Uddannelse. Dette fremgaar paa den smukkeste Maade af

en Udtalelse i en — paa Tysk affattet — Aarsberetning,

som Moldenhawer indsendte til Kongen i Januar 1822.

Han fremhæver, „hvorledes det er en Bibliothekars ejen

dommeligste, men tillige sværeste Opgave, uafbrudt at

stræbe at gjøre den ham betroede Bogskat nyttig for Sam

tid og Eftertid, hvilken Opgave han er overbevist om, at

han har udført med den største Samvittighedsfuldhed. Han

har ønsket at underkaste, hvad han har udrettet i denne

Henseende, Kjenderes Dom, og han har derfor opmuntret

Undersekretair Bølling til at bringe til Udførelse en Be

slutning, som denne selv har fattet, nemlig at udgive i

Trykken en scientifisk ordnet Fortegnelse over de Bøger,

der ere bievne erhvervede i det sidste Decennium. Denne

30 aarige unge Mand, som siden sit tolvte Aar har været

„mein Hausgenosse und Zögling“, har helliget sig til Bi-

bliothekets Tjeneste med en Iver, som fortjener mit for

delagtigsteVidnesbyrd ogmest udmærkede Anbefaling. Dag

lig har han i bestemte Tider om Formiddag og Eftermiddag

været min tro og ufortrødne Hjælper til punktlig at iagt

tage enhver mig som Overbibliothekar ejendommelig paa

hvilende Pligt: ved Erhvervelse af en nøje Kundskab til alle

nye fremkomne literære Arbejder („Erscheinungen“), ved

at indføre det trufne Udvalg i enkelte dertil indrettede

Manualer, ved at udfærdige de af mig bestemte Bestillin