37 / 71
29
For at komme ud af det, maatte Bølling forøge sine Ind
tægter, hvilket skete ved at have Pensionærer og ved at
forfatte Kataloger til Bogauktioner og ved at besørge Ind-
kjøb ved disse. Konferentsraad Moldenhawer havde testa
menteret ham 6000 Kr., hvilke han udlaante deels til en
Kollega (Riise)1), der forlod Bibliotheket og oprettede et
Lejebibliothek, dels til en Broder, der var Kjøbmand i
Assens. Det gik galt for dem begge to, Pengene tabtes, og
de trak ham med ind i Gjældsforpligtelser. Senere arvede
han efter en Klubven, den rige
Jens Hansen Lund,
ca.
4000 Kr., hvilke Penge gik til Afbetaling af gammel Gjæld.
Men en meget lang Aarrække levede Bølling trykket af
Gjæld, som først blev helt afbetalt i hans sidste Leveaar.
Engang, vistnok 1827, søgte han om at maatte forene sin
Stilling ved Bibliotheket med en lignende ved Gehejme-
arkivet; Werlauff gav ham en hædrende Anbefaling, men
der blev ikke noget deraf. I sin Ansøgning omtaler han,
at han „besad en temmelig Færdighed i flere levende
Sprog som Tysk, Fransk, Engelsk, Italiensk.“ Nogle af
disse Sprog skrev han.
Værst synes hans Forhold at have været i Aaret 1839:
hans Ven
H. J . Estrup
raadede ham til at søge Præste
kald, men han mente, at han ikke kunde forsvare at gjøre
dette Skridt, da Præstevirksomheden var ham imod.
Hvorledes forholdt nu denne Mand, hvis Liv i mange,
mange Aar randt under saa trykkende Kaar, sig med Hen
syn til Bibliotheks-Arbejdet? Herpaa kan jeg svare ved at
anføre nogle Ord af ham, som han mere end en Gang har
udtalt for mig: J e g er ofte gaaet fra mit Hjem med et
tungt Sind, fordi mine økonomiske Forhold pinte mig,
men aldrig har jeg sat Foden paa Bibliothekets Trappe,
før alle mine Sorger vare som blæste bort.“ Det vil sige,
at for Bølling var det at arbejde i og for Bibliotheket noget
*)
Jacob Riise,
født 1791, var fra 1821 til 1831 ansat ved B ibliotheket; 1829 anlagde
han en antikvarisk B oghandel.