ErindringerFraGamleKglBibliothek

for Werlauff, der bestemte Valget efter Molbechs Notits

bøger af hvad der skulde anskaffes. Molbech skrev to

Titelsedler til hver ny Bog1); det ene Sæt brugtes først til

det systematiske Katalog og derefter til Seddelkataloget,

det andet Sæt brugtes til det aarlige Accessionskatalog,

som blev renskrevet i Lister efter Sprogene, der bleve

indsendte til Majestæten med Aarsberetningen, som Over-

bibliothekaren affattede. Saa besørgede Molbech Indbin

dingen af den nye udenlandske Literatur, og han ledede

dette Arbejde med Indsigt og megen Smag, som hans

Efterfølgere forhaabenlig med Held have efterfulgt. Thi

mange af hans Bogbinderlister med Bemærkninger om,

hvorledes Bøgerne skulde indbindes, ofte med Angivelse

af Farverne, ere endnu bevarede og bør fremdeles be

vares.

Fabricius siger om Molbech: „Naar han havde fattet

Ideen til et Skrift, stort eller lidet, stod hele Anordningen

strax klar for ham, saa at han, som man siger, kunde be

gynde med Begyndelsen, eller uden videre gaa lige til Ar

bejdet2). Saaledes var ogsaa Forholdet paa en vis Maade

ved Bibliotheket, der var Plan i det, Sammenhæng, Alt

var paa sin rette Plads, og derved blev det et støt, solidt

og dygtigt Arbejde, som han efterlod sig, hvilket kom Pub

likum til Gavn. Fabricius siger ogsaa om ham, „at han

ikke var fri for en vis Særhed i sit Væsen, der stundom

kunde virke frastødende og saarende, hvor han mindst

ønskede det“. Bølling har fortalt, at

Wergeland

engang

passede Molbech op i Buegangen ved Christiansborg og

standsede ham med ét med de Ord: „Nu skal Du have

x) D isse Titler vare dog ofte affattede m ere literært end bibliografisk nøjagtig, som

den sen ere Tid forlanger. Saaledes vare ogsaa de W erlauffske T itelsedler skrevne, m en

m ere forlangte den æ ldre Tid ikke.

Som et Vidnesbyrd om hans O rdenssands kan følgende Træk anføres. D er savnedes

en B og paa B ibliotheket, og det m entes, at M olbech havde den hjem m e hos sig . En af

P ersonalet gik da til ham for at høre, om Form odningen var rigtig. M olbech svared e:

„Jeg har ikke B o gen ; havde jeg den, skulde den staa der.“ I det sam m e rejste han sig ,

gik hen til en Reol og pegede paa Stedet, hvor den skulde have P lad s. I det sam m e ud

brød h a n : „D er staar den jo o gsaa !“