ErindringerFraGamleKglBibliothek

og saae Resultaterne af deres Virksomhed; jeg var deres

Lærling og fik min bibliothekariske Opdragelse i disse Aar.

Jeg tror nok, at jeg var lærvillig; jeg veed, at jeg brugte baade

mine Øjne og mine Ører for at gjøre mig brugbar. Det var

fornøjelige Timer, jeg tilbragte med dem. Saa gamle de

vare, saa ungdommelige vare de dog i al deres Færden og

Væsen; der herskede en fornøjelig og venskabelig Tone

imellem dem, og de vare alle gjennemtrængte af Hengi

venhed og Kjærlighed til dette Bibliothek, som de saa-

længe havde været knyttede til. Skjøndt Aldersforskjellen

imellem dem og mig var stor, viste de mig stedse stor

Venlighed, og jeg har dem og mine Læreaar i kjær Er

indring.

Konferensraad

Erik Christian Werlauff

var født i Kjø-

benhavn den 2. Juli 1781. Student blev han 1796, juridisk

Kandidat 1802, men allerede i Aaret 1798 blev han knyttet

til det store kongelige Bibliothek, hvis Overbibliothekar

han blev 1829. Han var en lille Mand, i høj Grad mager,

hans Ansigt var smalt, rynket og blegt, hans Haarbedæk-

ning indskrænkede sig mest til et temmelig langt, hvidt

Baghaar. Han havde ved Næseroden et altid aabent dybt

Saar, fremkaldt ved en Trepanation. Hans Ansigtsudtryk

var alvorligt, men han havde et sjelden tiltalende, mildt

Smil. Det er vel formeget at sige om Werlauff, hvad han

har sagt om den yngre Otto Sperling, at han sad inde

med et Ocean af Lærdom, men lærd, meget lærd, var han,

og han Kundskabsmasse voxede ved hans fortsatte Studier

og ved i saa mangfoldige Aar at leve blandt Bibliothekets

Bøger. Han var en stilfærdig Mand, meget forsigtig og vel

noget angst ved at skulle gribe ind eller ved at føre noget

nyt frem. Praktisk var han næppe, idetmindste hvis jeg

skal dømme efter den Maade, paa hvilken han førte Bi

bliothekets Regnskaber (i smaa Oktav-Notebøger). Han

havde ordnet de Haandskrifter, som udgjøre den saa-

kaldte nye kongelige Samling, til hvilken han har forfattet