20
Kataloget, og det hørte til hans Arbejde at bestemme Plad
sen for de nye indgaaede Haandskrifter. Han forestod
ogsaa Anskaffelsen af den nye udenlandske Literatur, især
den tydske. Og dette Arbejde gik for sig paa en ejendom
melig Maade. Gjennemsynspakker med Nyheder, sendte
fra Bibliothekets Boghandler, kjendtes ikke. Naar det tyske
Messekatalog, der blev udgivet to Gange om Aaret, var
kommet, gik Werlauff det igjennem og satte Mærke til
Titlerne paa de Bøger, han mente burde anskaffes. Saa
leverede han Kataloget til den af Personalet, som skulde
modtage og behandle disse Bøger, for at han kunde sætte
Mærke ved de Titler, som angik Fortsættelser; derefter
sendtes Kataloget til Boghandleren med Anmodning om at
besørge de mærkede Bøger forskrevne, og dermed var
disse Bøger anskaffede. Det kunde jo nok hænde, at Wer
lauff, naar han saae en eller anden af disse nye Bøger,
kunde udbryde: „ja, den Bog var vistnok ikke bleven
kjøbt, hvis vi havde seet den forinden;“ men det var dog
ikke helt iblinde, at han valgte Bøgerne, thi der var altid
et halvt Aar mellem Messekatalogernes Fremkomst, og
der var saaledes god Tid til at lære en hel Del af den nye
Literatur at kjende gjennem Tidsskrifter; desuden havde
Werlauff visse Kjendemærker at gaa efter, saaledes Nav
nene paa de Forlæggere, som nævnedes i Katalogerne.
En Bog f. Ex. forlagt af
Reimer
i Berlin kunde vælges
uden Ængstelse. — Den svenske Literatur blev tidligere
sendt af Boghandler
Gleerup
i Lund efter hans eget Valg;
den norske Literatur kom vistnok gjennem en Boghandler
i Christiania
(Dahl)
og den Gyldendalske Boghandel.
Om Anskaffelsen af en Del udenlandsk Literatur skal der
strax blive talt. — Det var en hel Begivenhed, naar et
Værk blev anskaffet direkte fra en udenlandsk Boghandler.
Jeg husker, at efter Forslag af min Onkel, Dr. phil
. J . G.
Burman-Becker,
blev der subskriberet paa det store Værk
om Byen Antwerpens Historie af
F. Henry Mertens;
Bin