26 / 71
18
theket heller ikke passede sammen. Barfod havde engang
været Bibliothekar ved den skandinaviske Forenings Bi
bliothek, og han havde saaledes ogsaa erhvervet sig nogen
Øvelse i at omgaas Bøger. Men han var for tilbøjelig til kun
at gjøre, hvad han vilde, var ikke modtagelig for Vejled
ning, og han lærte aldrig at blive en brugbar Assistent
ved det store kongelige Bibliothek, trods de mange andre
gode Sider, som han var i Besiddelse af. — I Foraaret
1862 blev
L. V. Petersen,
som forhen er nævnt, konsti
tueret som Amanuensis. Han havde nu Titel som Profes
sor. Var det ikke helt godt med ham tidligere, saa blev
det helt galt nu. Da han skulde tiltræde, indfandt hans
Ven Baron
Bille Brahe
til Svanholm, dengang Amtmand
over Skanderborg, sig paa Bibliotheket for at bede om
Permission for ham i nogen Tid, da han ikke var vel. Da
Petersen saa efter længere Tids Forløb kom paa Biblio
theket for at begynde sin Gjerning, og jeg havde vist ham
hans Arbejde, aabnede han en Pakke med ny udenlandsk
Literatur, saa paa et Par af Bøgerne, bad saa om Tilla
delse til at gaa, da han gjerne skulde træffe en Bekjendt,
forlod derpaa Bibliotheket og viste sig aldrig mere der.
Senere blev han fuldstændig sindssyg. Engang spurgte
H. M. Kong
Christian IX.
mig om, hvorledes Professor
Petersen befandt sig. Jeg vidste ikke noget om ham, og
Kongen sagde da, at han engang havde besøgt ham i
Knapsted-Gaard, hvor han laa tilsengs med Hovedet ind
hyllet i et Tørklæde for, som han sagde, at beskytte sig
imod de mange Fluer, som han havde i Hovedet. Den
stakkels Mand!
II.
Nu vil jeg gjerne fortælle Noget om „Herrerne af den
gamle Skole“, hvem jeg tildels arbejdede sammen med i
mine første Bibliotheks-Aar. Jeg var Vidne til deres Flid,