ErindringerFraGamleKglBibliothek

Bølling var altsaa nu bleven Bibliothekets Chef, rigtig

nok i en vel fremrykket Alder. Det havde længe trykket

ham, at Pladsen til Bøgerne var bleven saa indsnevret, at

det ofte var forbundet med Vanskelighed at faa Bøgerne

anbragte paa Hylderne. Han havde derfor allerede i Wer-

lauffs Tid været ivrig for at faa den underste Etage i Byg

ningen, somArtilleriet havde i Brug, afgivet til Bibliothe-

ket og indrettet til dets Brug. Jeg husker, at Bølling en

Dag kom paa Bibliotheket og fortalte med straalende Øjne,

at han havde været hos Ministeren, havde talt med ham

om denne Sag og fundet ham meget velvillig stemt for en

saadan Udvidelse til Bogsamlingens Bedste. Det førte da

ogsaa til, at der blev bevilget en Sum dels til at kjøbe Ar

tilleriet ud, dels til at indrette det store Rum til Anven

delse for Bibliotheket. Det skete i Aarene

1861

—

, og

det var den udmærkede Arkitekt, kgl. Bygningsinspektør,

Etatsraad

Christian Hansen,

som ledede Udførelsen af

denne Forandring. Men Bølling oplevede ikke at se denne

store Tilvæxt til Lokalet blive færdig og at kunne tage den

i Brug; thi efter faa Dages Sygeleje døde han den

April

1862

Werlauff meldte Dødsfaldet i Kultusministeriet, til hvil

ket en af Bibliothekets Embedsmænd gjorde skriftlig

Indberetning derom „som ældst Underbibliothekar“. Dette

forundrede

Monrad,

thi

Thorson

var ikke ældst i Ancien

nitet, og Ministeren lod derfor strax udfærdige Konstitu

tion for mig som Bibliothekar. Kort efter kaldte Monrad

mig ind til sig i Ministeriet, og han betroede mig da, at det

var hans Mening, at jeg skulde være Bibliothekar, men at

jeg maatte vente med Udnævnelsen i et Aar. I Sommeren

1862

, da den nye Etage skulde tages i Brug, ledede jeg

Omflytningen og Omstillingen af næsten hele Bibliotheket.

Den

. Marts

1863

blev jeg udnævnt til Bibliothekar,

den

. Marts blev Vahl udnævnt til Underbibliothekar.

Det gik, efter hvad der dengang blev fortalt, ikke saa glat