16 / 71
8
til, at en ung Mand kunde finde fast Beskjæftigelse ved
noget af de Museer, som han havde Styrelsen af.
Saa vendte jeg mig et andet Sted hen, nemlig det store
kongelige Bibliothek; Bogmand og Bibliotheksmand var
jeg, først fra Skolen, saa fra Studenterforeningen, hvor jeg
som Senior havde havt Bibliotheket under min Styrelse.
1858
besørgede jeg et Tillæg til Foreningens Bibliotheks
katalog. Mit Forsøg paa at komme ind paa det store Bi
bliothek lykkedes, og det gik saaledes til.
En Dag spadserede jeg i Forhaabningsholms Allé med
Kammerraad
Lassen.
Jeg rykkede frem med mit Ønske
og spurgte ham, om han troede, at jeg kunde faa det op
fyldt. Vi passiarede om Sagen, og Lassen ytrede, at det
maaske lod sig gjøre, han skulde tale med
Bølling
der
om. Nogle Dage efter fik jeg et Vink om, at jeg en af Da
gene skulde see at træffe Bølling paa Bibliotheket ogbringe
mit Ønske paa Bane. Det skete ogsaa. En Dag stod jeg
ved Skranken i Udlaansværelset, da
Bølling
gik forbi mig
ind til den store Sal. Jeg standsede ham, fik Lov til at følge
med ham, og forebragte mit Ønske. Det første, Bølling
sagde, var: „Det er dog mærkeligt, lige idet jeg gik forbi
Dem, faldt den Tanke mig ind: hvor skal jeg finde en ung
Mand, som vi kan bruge her ved Bibliotheket, og saa
kommer De med Deres Forslag.« Det lød jo ret lovende.
Han kjendtemig, vidste Besked ommine Bog-Laan, syntes
godt ommin Haandskrift, og Slutningen paa Samtalen blev
^
skal tale med Werlauff og saa skal jeg sige Dem
til, naar De kan gaa hjem til ham og høre, hvad han me
ner.« Jeg fik snart efter det lovede Vink, og mit Besøg hos
Werlauff
faldt heldigt ud. Han kjendte min Familie baade
paa fædrene og paa mødrene Side; maaske tiltalte det ham
at faa et Kjøbenhavner-Barn fra et dannet Hjem til Bi
bliotheket, og da jeg forlod ham, var det med Tilladelse
til at indtræde som Volontair blandt Bibliothekets Perso
nale. Jeg var lykkelig, men jeg havde naturligvis ingen