ErindringerFraGamleKglBibliothek

havde ingen Forestilling om, at der bag dette tarvelige

Ydre skjulte sig saamange Skatte og Herligheder.

Det varede dog ikke længe, før jeg fik Syn for Sagn

for, at dette hæslige Hus, som jeg lige har omtalt, var det

store kongelige Bibliothek, og at jeg fik Lejlighed til at

kaste mit Øje ind i den store pragtfulde Sal. Thi endnu i

mine to sidste Skoleaar laante jeg Bøger fra Bibliotheket.

Inspektøren ved Udlaanet, Kammerraad

Gothilf Lassen

havde nemlig kjøbt en Byggegrund af min Fader i For-

haabningsholms Allé og havde bygget sig et Hus der, nu

vilde man vel kalde det en Villa. Jeg gjorde da snart Be-

kjendtskab med ham, og da jeg ytrede Lyst til at læse,

hjalp han mig til at faa Bøger fra Bibliotheket. Jeg stjal

mig til at løbe fra Borgerdydskolen paa Christianshavn

til Bibliotheket i de længere Frikvarter eller i den hebrai

ske Time — jeg læste ikke Hebraisk med — og Kammer

raad Lassen skaffede mig da hurtig den Bog, jeg ønskede.

Det kunde nok hændes, at jeg kom tilbage til Skolen, efter

at den næste Time var begyndt, men jeg fik aldrig Be

brejdelser for min Forsømmelse. Paa den Maade gjennem-

læste jeg mange, endogsaa større Værker, mest historiske,

og jeg erhvervede mig ret betydelig Kjendskab til frem

med Literatur, større endmine Skolekammerater opnaaede.

Men det var med underlige Følelser at jeg, Skoledrengen,

stod hæsblæsende i Bibliothekets smukke Udlaansværelse

og kunde se ind i den store Sal, fra hvilken den af mig

ønskede Bog blev hentet til mig.

I Efteraaret

1850

blev jeg Student. Da jeg gik ud af

Skolen, fik jeg af min Rektor, Professor Mag. art.

Martin

Hammerich,

efter Datidens Skik og Brug, et skriftligt

Vidnesbyrd, i hvilket det hedder: „

. September

1850

Hans Drift til boglige Sysler har allerede i Skolen været

umiskjendelig. Som Medhjælper ved Udlaanet fra Skolens

Bogsamling havde han saameget meget mere Opfordring

til at gjøre sig bekjendt med vor digteriske og populær