15 / 71
7
mig i det ovenfor omtalteVidnesbyrd: „Ved forekommende
Vanskeligheder har det undertiden manglet ham paa Sik
kerhed og Fatning og Tillid til egne Kræfter.“ Det vil sige,
jeg kunde under Examination eller naar der blev rettet
Spørgsmaal til mig, gaa fuldstændig istaa og ikke aabne
Munden, uagtet jeg undertiden havde Svaret og, som det
ofte viste sig, det rigtige, indenfor Tændernes Gjærde; jeg
blev forsagt eller næsten tvær. Examen artium og anden
Examen gik jeg igjennem uden Uheld, men ved Embeds-
examen kom Ulykken over mig. Jeg blev spurgt om Ta-
citus, svarede noget paa Spørgsmaalene og læste et Stykke
af Tacitus op, men under Oplæsningen forestillede jeg mig
alle de mange Spørgsmaal, der kunde rettes til mig med
det oplæste Sted som Udgangspunkt; hvilket ængstede
mig i den Grad, at jeg saa godt som ikke kunde svare et
Ord. Af Naade tænker jeg mig, at Examinator,
J. L. Us-
sing,
og Censorerne,
J . N. Madvig
og Rektor ved Metro-
politanskolen
Bonaparte Borgen,
lod mig slippe igennem.
— Det er sidste Gang, at den Paroxysme er kommen
over mig.
Under mine filologiske Studier, som egentlig ikke vare
anlagte med Examen for Øje, havde jeg mest lagt mig
efter Archæologi og Antikviteter. Nu, Examen var over-
staaet, var det min Attraa at faa Ansættelse ved et af Mu
seerne. Jeg havde studeret flittigt paa Møntkabinettet paa
Rosenborg under
C.J. Thomsens
og C.
L. Müllers
Ledelse,
— og havde gjort Bekjendtskab med
J. J . A. Worsaae
og
C.
F. Herbst
— jeg havde studeret i Antikkabinettet, som
A. Strnnck
betroede mig Nøglen til; jeg havde studeret i
Thorvaldsens Museum, under C.
L. Müllers
Ledelse, og
besøgte flittigt det oldnordiske Museum. Jeg var saaledes
kommen til at høre med til den Tids Kreds af Old-
granskere og Archæologer herhjemme. Men derved blev
det. Stadig fulgte jeg med Thomsen, naar vi forlod Mønt
kabinettet, men der blev aldrig fra hans Side gjort Mine