ErindringerFraGamleKglBibliothek

videnskabelige Litteratur, hvilket navnlig ogsaa er kom

met hans danske Afhandlinger til Gode1). Saavel i Ti

merne som under sin Hjemmelæsning var han omhyggelig

med at samle sig Optegnelser og lignende Hjælpemidler;

kan man end derved, som det ogsaa er skeet for ham,

komme til ofte at anvende mere Flid paa Opskrift end

paa Indpræntning, saa er dog dette en af de Former, hvor

under den videnskabelige Sands baade ytrer og udvikler

sig.“ Disse Ord har jeg som ung mange Gange læst igjen-

nem, og de har ikke været uden Indflydelse paa mig for

min Fremtid. Men at jeg ogsaa læste i det store kongelige

Bibliotheks Bøger, det har maaske Mester Hammerich

ikke vidst noget om.

Medens jeg vedblev at laane Bøger fra dette Bibliothek,

begyndte jeg ogsaa at besøge dets Læsesal, og husker

endnu den første Bog, jeg læste i paa Læsesalen. Jeg hørte

nemlig

Niels Matthias Petersens

Forelæsninger over

dansk Literaturhistorie, og saa gik jeg en Dag med min

kjære Fætter

Gotfred Burman Becker

op paa det store

kongelige Bibliotheks Læsesal for at gjøre os bekjendt

med

Albert Thuras

Idea historiæ litterariæDanorum, Ham-

burgi

1723

. Snart blev jeg en næsten daglig Besøgende

der i mange Aar, men det var store archæologiske Vær

ker, Tavleværker, som jeg især gjennemgik. Naar Klokken

slog to, ilede jeg saa til Universitetsbibliotheket for at fort

sætte min Læsning her (f. Ex. Museo Pio-Clementino hu

sker jeg), til Klokken var

. Jeg var nemlig ikke i Tvivl

om, hvilket Studium jeg vilde hellige mig til, naar jeg var

bleven Student, og kunde derfor strax tage fat paa det

Hammerich

læ ste D ansk m ed os i den øverste, toaarige K lasse. H an gjennem gik

vore danske Stile om hyggeligt, paa en m eget lærerig M aade, isæ r saaled es, at der dvæ-

led es ved de enkelte Arbejders Fortrin eller M angler. I det første Aar, jeg sad i K lassen,

ofrede H am m erich ikke en en este G ang et Ord paa m ine Stile. O g saa skete det, at

han ved den første Stil i det følgende Aar til Slutningen frem hæ vede m in B esvarelse

som den bedste af dem alle. O pgaven var: B yen R om s H istorie, — en god M undfuld.

D et var nu ofte T ilfæ ldet, at jeg skrev gode .A fhandlinger om historiske Æ m ner, m e

dens m ine Stile over et noget spekulativt Æ m ne ikke duede m eget.