33 / 175
7. Vestervoldgade April 1891. Fot. af J. F. Meyer.
S
TOR og rivende er den Udvikling, som København ha r
gennemlevet i Løbet af det sidste halve A a rhund rede1).
En d n u i 1885 ved Tærsklen til den Periode, som er Emne t
for denne Skildring, havde Hovedstaden i det væsentlige samme
territoriale Størrelse som to Hundrede Aar tidligere, i 1674.
Dronningens Enghave og nogle smaa Jordstykker udenfor Ve
sterport, ialt 15 Tdr. Land, som Magistraten i 1621 mod E r
statning i Ryvangen havde afstaaet til Kongen, var dens eneste
Tilvækst. Stadig længere va r Købstadbebyggelsen vokset ud
paa de omliggende Landsbymarker. I 1852 blev Demarkations
linjen trukke t tilbage fra Falkoneralleen og Jagtvejen til Søerne
og det mellemliggende Terræn overgivet til fri Rebyggelse
(1870 overtog Kommunen selve Fæstningsarealerne). Fire Aar
senere begyndte Nedrivningen af Fæstningsportene, 1872 af
de gamle Volde. Hurtigt skød de nye Voldkvarterer frem. Paa
Amager vandrede Tus inde r af Københavnere ind i Taarnby
Sogn, i Sundbyøste r og Sundbyvester, paa Sjællandssiden slog
andre Tus inder sig ned paa Frederiksberg og i Valby, i Brøns
høj og i Gentofte. I Aarene efter 1901 drog man Udviklingens
første Konsekvens: Ved Indlemmelsen af Brønshøj og Valby