BRANDFORSIKRINGENS TERRITORIALE OMRAADE
4 1
8
. Parti ved Itysensteens Badeanstalt ca. 1885. Fot.
af de udenbys E jendomme anset for en risikabel Forretning.
At Magistraten i 1756 stillede i Udsigt, at Kongen vilde give
Tilladelse til i Ildebrandstilfælde at holde Passagen aaben,
svækkede Argumenterne , men paavirkede ikke Afgørelsen.
Ganske vist var Forstædernes Huse i lange Tider slet byg
gede og derfor brandfarlige. Til Gengæld laa de saa spredt,
adskilt ved Haver og store Gaardspladser, at det maatte be
grænse Ildens Hærgen.
1 det 19. Aa rhundredes første Halvdel fik Spørgsmaalet
større Betydn ing1).
Skønt Myndighederne gentagne Gange tilkendegav Ønsket
om en Vedtægtsforandring, som muliggjorde Forsikring af de
udenbys Ejendomme , strandede det stadig paa Brandlorsik-
ringens haardnakkede Modstand. Altfor sent skiftede den Stand
punkt. Efterhaanden som Bebyggelsen udenfor de gamle Volde
voksede i Omfang og forandrede Karakter, blev deres Forsik




