103 / 461
kvarteret paa den til Rosendal hørende Materialgaard — ved Siden
af Hovedbygningen, lidt længere ud ad Trianglen til.
Østerbros gamle Idyler kunde ikke bestaa under det nittende
Aarhundredes rivende Udvikling. Det gamle København voksede
ud over Volden og forlangte Plads, foreløbig Villaplads. Det er
ovenfor berørt, at Kaptajn Waagepetersen i 1855 købte Rosendal
med den tilhørende „Roseneng“ for at udstykke denne Ejendom,
der strakte sig fra Østerbrogade til langt ned mod Strandprome
naden, og ialt udgjorde ca. 24 Td. Land. For at faa Adgang til
Strandpromenaden, maatte han afkøbe det Classenske Fideikommis
den Jordstrimmel, der adskilte Rosenengen fra denne. Der blev
ført enVej lige ud til Strandpromenaden. — Rosenvængets Hoved
vej, — og for Enden af den blev der anbragt en Port for at af-
I 1873, efter tilendebragt Udstykning, solgte Waagepetersen
„Rosendal“ til Papirhandler Schneider, som gik Fallit i 1884 og
Ejendommen solgtes da til Tømmermester Tesch, som i Slutningen
af 1880erne nedrev den og opførte en Kaserne som Hjørneejendom
til Rosendalsvej, (se Billedet Side 76) Idyllen „Rosendals“ Saga
var dermed afsluttet, den sidste af dem som fandtes paa Øster
brogade.
Efter Rosendals Materielgaard fulgte i Begyndelsen af det nit
tende Aarhundrede paa Østerbrogade, Bageriet „Kronen“, og der
efter den gamle Stubmølle, omtrent ved Trianglen, som laa midt
paa selve Gaden omgivet af et Stakit. Det var en brøstfældig
gammel Stubmølle der bar det skønne Navn „Solen“, og laa paa
den Grund hvor i sin Tid Vartov Hospital havde ligget. I 1835
stænge det Villakvarter, der ønskedes etableret, — „Rosenvænget“, —
for almindelig Færdsel, et Forhold, der til den Dag i Dag er be
varet.
Ved denne Lejlighed fandtes en Mængde Projektiler, og i Grøf
ten i Haven, som havde ført Vandet fra Sortedamssøen over til
en Dam, fandtes Skelettet af en engelsk Soldat, kendelig paa
Uniformsknapperne og Portemonæen med engelske Penge, alt
stammende fra 1807. Hvor Finsens Institut nu ligger fandtes en
Rævegrav.
Af Udstyknings-Planen gengiver vi en Kopi, som er udlaant os
af Kammerherre Waagepetersen og findes paa Side 78 og 79.
Rosenvængets Bebyggelse trak det omliggende Kvarters Bebyg
gelse med sig. Efterhaanden som Udviklingen førte det med sig,
anlagdes der flere og flere Veje, af hvilke Rosendalsvej (nu Sla-
gelsegade) var blandt de første; den anlagdes i 1872 igennem
Rosendals Have. I 1873 fandtes der paa denne Vej to a tre Huse.
Ogsaa Østerbrogade fulgte efter, naar den i 1875 havde haft 475
Indbyggere havde den i 1890 naaet 3145, som nu er mindst tre
Gange fordoblet. Gade rejste sig ved Gade, smaa og gamle Huse
gav Plads for nye og store.
„Før og N u“. 8. Aarg. Nr. 5.
brændte den ned til Grunden (se Beretning herom i Fru Julie
Sødrings Erindringer, som vi have citeret i det foregaaende.)
Efter Møllen fulgte paa Østerbrogade den Ejendom som havde
„Dyrehavskælderen“, hvor Kaperkuskene søgte tilhuse, og efter
den fulgte den tidligere omtalte Ejendom, — „St. Petersborg“ —
paa Hjørnet af Kalkbrænderivejen, (nuværende Nordre Frihavns
gade).
Om denne Ejendoms Oprindelse vides, at den efter Czar Peter
den Stores Ophold her i 1716 fik Navnet „St. Petersborg“, som
den bevarede indtil den i Slutningen af 1880erne blev nedrevet.
Da Czar Peter den Stores Arme navnlig i 1716 kamperede paa
det ubebyggede Areal mellem Strandvejen og Stranden maatte
Czaren selv tage til Takke med et Logement i dette Hus, som
var det eneste, der kunde bruges til Skriverstue. Det kom saa-
ledes til at spille en Rolle som Hovedkvarter, og da Czaren sam
tidig var i Færd med at anlægge Hovedstaden „St. Petersborg“ i
Rusland paa et ligeledes øde Areal tog hans Soldater deraf An
ledning til at døbe det improviserede Hovedkvarter med samme
Navn. Saaledes fortælles og Traditionen har vel nok Sandsynlig
heden for sig,
97
F o t. „F ø r og N u “ ved E lfe lt.
Østre E lektricitetsvæ rk,
som opførtes 1901-—02 p a a G run d en af den sm ukke E jendom Ø steralle N r.
6
, der er a fb ild e t Side 95 nederst.