313 / 461
Kløvermarken (R estaurant „Mascot“) med 33 Lejligheder. Han
liar i det gamle Aar planlagt og nu paabegyndt Opførelsen af: en
Ejendom i Fortsæ ttelse af denne paa Yed Kløvermarken med
36 Lejligheder, en E jen
dom over H andelsgartner
Otto Petersens Grund paa
Yed K løvermarken, Hj.
af Kløvermarksvej med
72 Lejligheder (det af
mange Københavnere
kendte lille Hus — M ark
mandshuset — der laa
paa denne Grund lige-
0verfor
B randstationen
— se Billedet senere —
maatte i den Anledning
ofres), en Ejendom i Carl
Lundsgade, ved siden af
Hovedindgangen til Carl
Lunds Fabriker, med 48
Lejligheder og ligger f. T.
1 Underhandlinger om
Køb af endnu en Grund
her, hvorpaa der kan blive
Plads tiL et lignende An
tal Lejligheder.. A lt i Alt
et smukt R esultat af en
Bayer,
enkelt Mand, men for
slaar dog kun som en Draabe i riavet i Sammenligning med de
Tal, Borgmester Christensen ved Budgetbehandlingen i Borger
repræsentationen nævnte paa Husvilde, der f. T. m aatte søge T il
flugt under Kommunens
skærmende Vinger i Ba
rakker og andre for Haan
den værende Steder.
Paa samtlige Byggekar
réer i K varteret paa et
Par enkelte Undtagelser
nær er lagt den Servitut,
at Bygningsfremspring
mod Gaarden ikke m aatte
være større end 2 Alen
(Hovedtrappen dog indtil
3 Alen og 6 Tommer).
Denne Bestemmelse, der
blev truffet for at undgaa
Bag- og Sidehuse, har
vist sig særdeles heldig
og skabt Betingelserne
for de særdeles smukke
Gaardinteriører, som fin
des i adskillige af Kom
plekserne.
Lejlighederne i Kvar
teret bestaar af 2—5 Væ
relsers Lejligheder og er
i alle Henseender moderne
indrettet; i en stor Del af
dem findes Centralvarme,
og det er vistnok første
Gang, at man her i Byen
i større Omfang har gjort
Forsøg hermed til mindre
Lejligheder.
Naar alt er bebygget
vil der i K varteret være
Plads til ca.15 000 Beboere.
Ejendomsselskabernes
Administration foregaar
A m agerport, set indefra (fra T orvegade) forinden N edrivningen i 1857.
T il venstre for Porten ses V agthuset, som endnu ligger ved Foden af V olden.
En af de Fortidslevninger som holdt sig længst herude, var den
for ca. 7 l/s Aar siden nedlagte Am a g e r b o m . Denne begyndte
sin Virksomhed N ytaar 1790 og byttedes, som foran om talt, om
tre n t straks til den Plads
ved Sundbyernes Grænse,
som vi fra de senere Aar
saa godt kendte.
Bom indtægterne var til
at begynde med ikke re t
store, idet Amagers Ind
byggere ikke kunde blive
rigtig fortrolige
med
denne Indretning. Den
første Bomforpagter ved
Navn Jess Krag beklagede
sig højlydt over, at hans
Karl fik Prygl istedetfor
Penge, og at Bomhuset
blev bombarderet med
Sten. I de første 3 Aar
indbragte Bommen kun
350 Rigsdaler aarligt og
derefter indtil 1810 ca.
1000 Rdlr. aarligt. Halv
delen heraf m aatte af
gives til Staten til Vejens
Vedligeholdelse, og den
anden Halvdel skulde
tilfalde Amagerlands Beboere. I 1840 var Bomindtægten ca. 1800
Rdlr. og steg derefter hvert 10 Aar med 500 Rdlr. I 1870 var
den naaet til ca. 10 000 Kr., i 80 erne til ca. 15 000 Kr., i 90 erne
til ca. 18 000 Kr. og 1900
Am agerport, set udefra.
fra et Fælleskontor, der ledes af D irektør Carl Bille.
Selskabet har ved i stor Udstrækning at udlægge Arealer til
Beplantning og Legepladser og ved de pyntelige beplantede For
haver forsøgt at bryde det sædvanlige ensformige og kedelige
Gadepræg og derved skabt et efter Forholdene — naar man tager
den høje Bebyggelse i B etragtning — meget smukt Kvarter.
—1910 ca. 22 000 Kr. aar-
lig. Disse Beløb deltes
imellem de interesserede
Kommuner efter en be
stem t Plan. I Midten af
forr. Aarhundrede øn
skede Amtet a t overtage
Amagervejen imod at faa
Bomindtægten; men Kom
munerne vilde ikke gaa
med hertil, da de havde
et Overskud deraf. Da
Forholdene senere ændre
des derhen, at V ejudgif
terne oversteg Bomind
tægten androg T aarnby
Kommune gentagende
Amtet om a t overtage
Vejene, men nu var det
Amtets Tur til a t sige
Nej Tak.
Da der fra Tid til an
den i Hovedstaden frem
sattes stæ rke Krav om at
faa Bommen nedlagt, gik
Københavns Kommune
omsider med hertil, men
m aatte betale en betyde
lig Afløsningssum. Ama
gerbommens Saga var
dermed ude. Den sidste
Rest af en Fortidslevning
faldt for Frem skridtet
den 31. Marts 1915 under
højtidelig Flagning fra
Bommandens Side (Se Bil-
Porten op førtes 1721 af Kong Frederik d. IV.
ledet senere)
Ser vi paa Planen over det gamle Amagerbros Kvarter vil vi
finde 4 Møller, som alle efterhaanden opkøbtes af E tatsraad
L. P. Holmblad og indgik i hans B edrift som Oliémøller.
M ø l l e g a a r d e n (Bergs Mølle) købtes af Holmblad i 1858. Den er
nu nedrevet for sammen med en Del af Holmblads gamle Park
a t afgive Plads til en større Byggekarre.