308 / 461
Den tiltagende Beboelse rykkede efterhaanden længere ud,
udenfor Stadens Grænse, og der herskede et sandt ægyptisk Mørke,
n aar man kom udenfor Porten. 1842 klagede Sogneforstanderskabet
i Taarnby til M agistraten over, a t der hverken var Lygter eller
Vægtere paa den Del af Byens Grund, der strak te sig fra Amager
port til Sundbyerne, derimod fandtes her adskillige Værtshuse,
der søgtes af det laveste Befolkningslag fra Christianshavn og
jævnlig gav Anledning til alvorlige Excesser. Det var saaledes
ikke h elt farefrit a t passere denne Strækning. Sogneforstander
skabet henstillede derfor til Københavns Politi at drage Omsorg
for de vejfarendes Sikkerhed paa denne Del af Stadens Grund,
hvor Land og By mødtes.
Daværende Politidirektør Bræstrup fandt dog ikke, at de fore-
slaaede Foranstaltninger var nødvendige. Tidligere var der vel
paa Amagerbro adskillige faste Danseboder, skriver han, men
efter at disse A nstalter er ophævede, er Uordenerne saa at. sige
ophørte eller dog blevet sjældnere, og dermed faldt M agistraten
a tte r til Ro. Dette Standpunkt kunde ikke i Længden opretholdes.
I 1845 befaledes det da ogsaa ved kgl. Resolution, a t der skulde
ansæ ttes 2 Vægtere og anbringes tolv nye Lygter.
Da V eterinærskolerne i 50 erne flyttedes til Frederiksberg, solgtes
en Del af dens Jord, Slavekirkegaarden blev nedlagt, og det meste
af K varteret nærmest ved Amagerbrogade sam t de fleste Møller
erhvervedes af E tatsraad L. P. Holmblad.
Forlystelseslivet begyndte s a m t i d i g t med Bebyggelsen i Sund
byerne a t opstaa paa „Broen“ der gav Tonen an som et Centrum
for den nye Forstad. Det begyndte meget beskedent med at
Søren Nielsen i Midten af 80 erne om Sommeren i en Have bag
„Syven“ indrettede en uhyre prim itiv Variete. Kafeen var et al
m indeligt lavt Bondehus af den Type, som var saa gængs paa de gamle
Broer (se B illedet senere), og Forestillingen blev givet i den bagved
liggende Have, hvor „Scenen“ var anbragt i et H jørne og næ r
mest lignede en stor Kasse, der var stillet ovenpaa et Lysthus
med Aabningen ud mod Publikum . P aa denne Dyrehavsbakke
Scene optraadte saa forskellige folkelige Sangere og Sangerinder,
og der blev spillet ikke mindre folkelige humoristiske Sma.astykker
— Ludovika Freytag og Frederik Henriksen tjen te her deres
første Amagersporer — altsammen til stor Fornøjelse for Amagerne
og Christianshavnerne, der i Syven fandt et længe savnet For
lystelsessted, hvor Sommeraftenerne kunde tilbringes. Im idlertid
blev Lokaliteterne efterhaanden for indskrænkede og Arrange
m entet for beskedent, og Søren Nielsen købte da Murermester
Lindhardts V illa paa H jørnet af •K løvermarksvej og indrettede
her „Vennelyst.“ Kort efter døde han, og Vennelyst har siden da
skiftevis væ ret i Direktør, Billedhugger Carlsons (Skuespillerinden
Kylle Carlsons Fader) og R estauratør Aagesens Besiddelse, indtil
Kommunen købte Grunden og m idlertidig lejede' den ud til Direk
tør Mogensen (Kæmpebiografen), der tilfø rte det populære Etablis
sement ny Energi og omdøbte det til „W hite S tå r“, folkevittigt
k ald t „den hvide Stæ r.“
Sporvejslinien K ristiansborg Slotsplads—Amagerport, der aab-
nedes c. 19. Decbr. 1872 forlængedes til Sundbyerne 1. Aug.
1884.
P aa Syvens Grund, bag den gamle Bygning, opførte R estauratør
Anders Hendriksen fra Syven i 1902 Sønderbros T eater og med
T eaterdirektør Carl Henriksen som Leder skabtes her et hyggeligt
T eater for det brede Folkelag. „Broen“ biet derefter et Led i
Hovedstadens Vækst ud mod friere og luftigere Forhold.
Den 17. Juli 1907 aabnedes Amagerbanen tor Trafiken og samme
Aar den 17. Septbr. stiftedes A/S „Amage bro“ med det Formaal
C hristianshavns V old, „Løvens B astion “, set fra B astionen udfor „Lille M ølle“. Aar 1900.
I Baggrunden C hristianshavns V oldgade m ellem T orvegade og St. A nnæ gade. L æ ngst tilb age, m idt i B illed et, ses Taarn og Spir paa Frederiks-K irken
(fra A ar 1901 C hristians K irken).
302