310 / 461
paa Købets Tid under Anlæg værende Amager Boulevard (paabe
gyndt 1904, fuldført Decbr. 1907) fandtes foruden den Holmbladske
Gaard ved Amagerbrogade, hvor nu Amagerbanken er indstalleret,
og hvortil hørte en prægtig Park, som vil blive om talt senere,
en Del mindre Bygninger, der ved Navne som „H aabet“, „Tylvten“
(Se Billederne senere), „Lykkens Prøve“ o. s. v. mindede om gamle
Dage, men iøvrigt benyttedes de udstrakte Grunde dels til Tøm
merpladser og dels ligefrem til Landbrug.
Købesummen for de Holmbladske Ejendomme og Grunde var
2.110.000 Kr. I Selskabets første Bestyrelse in d traad te bl. a. F ab ri
kant Andreas Holmblad, der dog samme Aar i en ung Alder af
gik ved Døden. I hans Sted indvalgtes Jacob Holmblads Svigersøn
Vold i frisk Minde, kunde det ellers let se ud til at have haft
lange Udsigter.
I A aret 1911 approberedes Gadeplanerne vest for Amagerbro
gade og i 1915 øst for Amagerbrogade (se Gadeplanen senere).
Alene til Gadeareal og Pladser har Selskabet m aa tte t afgive ca.
40 å 45 pCt. af hele det Areal, der agtedes b en y ttet til høj Be
byggelse. En Konkurrence om Gadenavne afholdt under Dagbladet
„Politikens“ Auspicier i 1912 gav følgende tiltalen d e Resultat:
Ved Linden, Ved Amagerport, Svinget, Majporten, Borgerbo, Lin
der Elmene, Hollænderdybet, Kongedybet og Syvens Alle.
Bebyggelsen af det landskabelige K varter tog sin Begyndelse i
1912 med „Hollænderhus“ i Svinget. Derpaa fulgte Aaret efter
Oberst, Kammerherre A. Kauffmann. Til Forretningsfører valgtes
Sjælen i Foretagendet D irektør, cand. jur. Chr. B. Dornonville de
la Cour.
En væsentlig Aarsag til at disse værdifulde Grunde ikke paa
et tidligere Tidspunkt var inddraget til Bebyggelse var den oven
for om talte paa Grundene hæ ftede Demarkationsservitut.
Det lykkedes dog Selskabet gennem dets energiske og dygtige
Forretningsfører ved Forhandlinger med M inisteriet at faa Ser-
vituterne hævede. Ved Lov af 80. Septbr. 1909 blev der givet Ad
gang til D emarkationsservitutens Ophævelse mod Erlæggelse af
Halvdelen af den Sum, hvortil den derved fremkommende Værdi
forøgelse m aatte blive tak seret af en dertil udnævnt Taksations
kommission. Inden Udgangen af 1909 var denne Kommission ud
nævnt og i Juni 1910 forelaa dennes Afgørelse, hvorefter det
Vederlag, Selskabet vilde have at udrede fastsattes til over
1 Million Kroner.
Det var et Held for Selskabet, at Sagen kom i Orden forinden
Krigen brød ud, th i med Kanonopstillingen paa Christianshavns
„H aabet“ (A rkitekterne Dan og Ch. Schou) og „Tylvten“ (Arki
te k t Vald. Schmidt) opkaldte efter de gamle Bygninger paa Grun
dene og i 1914 „Borgerbo“ (A rkitekterne Henning Hansen og
Hygom). Sidstnævnte 3 Bygninger er præm ierede af Københavns
Kommune. I de følgende Aar opførtes „Amagerport,“ Christhvns.
P o rt,“ „Hollænderdybet,“ „Sønderport,“ „Findlandshus,“ „Ny Mølle“
m. fl. foruden en Del Bygninger opførte af private Bygherrer paa
Grunde købte af Aktieselskabet.
I denne paa Boligbyggeri saa fattige Tid, hvor det kun er
ganske faa, der har tu rd et binde an med og ofre Penge og Kræf
ter paa denne for Samfundet saa vigtige og nødvendige Opgave:
a t bygge Boliger, bør det fremhæves, hvad en enkelt Mand har
præ steret herude i K varteret, netop paa dette Omraade.
Den fra Omdannelsen af Kristhvns. Kvindefængsel som saadan
til Beboelsesbygning kendte Bygmester, Malermester Charles Han
sen, der i Forvejen bar opført og endnu ejer et Par Ejendomme
i Amagerbro Kvarteret, opførte i det forløbne Aar til Indflytning
Oktober F lyttedag Ejendommen Hj. af Store Møllevej og Ved
A k varel. H . G. F . H olm .
„Lille M ølle“ paa C hristianshavns V old, set fra St. A nnæ gade, Aar 1830.
T illi. Bym useet.
804