307 / 461
Stedet for det forrige Sted i Slagtervangen. Fornævnte saakaldte
svenske Skandse er 1000 til 1200 Skridt fra Chrsthvns. Vold;
Skandsen er omgiven af 1 Alen høje Volde og med Grave, som
holder saa meget Vand, at den er utilgængelig undtagen paa den
ene S id e; Voldene er saa brede, at Commandoen, som følger,
kan opstilles d erpaa; — Skandsen er 50 Alen indenfor Voldene,
og er altsaa stor nok til Exekutionsplads; den skjules til Dels af
Voldene omkring Renovationskulerne; Passagen hertil er god, og
der er tilstræ kkelig Plads til T ilskuerne.“
Den første H enrettelse her fandt Sted d. 5. Marts 1806. **
Vore Dages Publikum , der for ikke saa mange Aar siden i
tæ tte Stimer strømmede ud ad Kløvermarksvejen til Flyveopvis
ningerne paa Fælleden, anede ikke —• da de passerede den lille
Brandstation paa H jørnet — at Pladsen bag denne i længst for
svundne Dage ogsaa kunde samle et Publikum som Tilskuere til
var Grundlæggeren af de Holmbladske Virksomheder F abrikant
Jacob Holmblad. (Om den Holmbladske F am ilie: Se Før og Nu
1. Juni 1915).
„Oprindelsen til de Holmbladske Ejendomme — skriver D irektør
Dornonville de la Coiir i den af A/S Amagerbro i 1917 udsendte
smukke illustrerede Beretning om sin 10 aarige Virksomhed (hvor
fra ogsaa en Del af nedenfor anførte Oplysninger er taget) —
kan i hvert Fald føres tilbage til Midten af det 18 Aarhundrede.
I et Skøde af 1757 omtales et lille Bindingsværkshus paa 8 Fag,
som ligger paa et Overdrev, der stræ kker sig mellem Hovedlande
vejen fra Sundby Øster By til Fæstningens Glacis og Øresund.
Ved dette Skøde solgtes Huset af de Sundby Øster Bys Gaard-
mænd med Tillæg af „en saakaldet Røgelse Eng i Sundby Øster
Enge under Gaarden No. 8“ til en Enke, Anne Jensdatter, for
700 Rigsdaler, og denne Ejendom har dannet det M idtpunkt, hvor
Samm e U dsigt fra F relsers Taarn mod Syd udover Am ager. F otograferet (1915) af „Før og Nu“.
en Forlystelse — ganske vist af en lidt mere dyster og uhygge
lig Art og i ju st ikke særlig indbydende Omgivelser.
Foruden Vor Frelsers Sogns K irkegaard, som eksisterer endnu
havde Amagerbro i gamle Dage endnu en Begravelsesplads, den
saakaldte „Slavekirkegaard“ til Brug for Fængselsvæsenet. Den
laa ved Amagerbrogade hvor nu Sønderbros T eater, Hollænder
dybet og tilstødende Ejendomme ligger. Ligene af Fangerne
lagdes i raa t tildannede Kister udforede med Træuld og begra
vedes lagvis.
Ved Grundudgravninger og K loakeringsarbejder i Hollæriderdybet
for faa Aar siden stødte man paa adskillige af disse Kister, der —
saavelsom Træulden i disse — havde bevaret det friske Udseende
igennem de mange Aar, hvilket hovedsagelig skyldes den lerholdige
Grund.
Bebyggelsen af Amagerbro skred kun smaat frem. V eterinæ r
skolen paa Christianshavn opførte foran paa Broen flere Bygninger
af stampet Ler til Stalde (se Billedet Pag. 311) og anlagde en
større Have for meuicinske P lanter, (hvor nu Arbejdernes For
samlingsbygning ligg .r), og efterhaanden overgik en Del af
Grundene til privat Eje. Blandt dem der slog sig ned herude
om de udstrakte Besiddelser senere har grupperet sig. I 1811
kom Ejendommen i den Holmbladske Families Eje.“
Konsumptionskontoret eller „Sisseboderne“ Hyttedes fra Ravelinen
i Volden til Amagerbro, hvor Banen nu skæ rer denne, og havde
til Nabo Bommen, som oprettedes 1789 men snart flyttedes ud til
Grænsen af Sundbyerne. „Herude — skriver Redaktør Nicolaisen i
Amagers H istorie — opstod da flere Smaabedrifter. I „Bonne Espe
rance“ (se B illedetsenere) drev en tysk Slagter Eisemann, Slagteri,
og T raktørstedet „Syven“ som oprindelig tilhørte Veterinærskolen,
opstod. Ved Aaret .1800 fandtes her en Værtshusholder Paulus
Bladel og en Bager Howitz, noget senere en Bager Mentz, saa
K varteret synes at have væ ret hovedsagelig tysk. Beboerne hørte
delvis til den tyske Menighed paa Christianshavn, thi Kongen
m aatte fritage dem for a t betale Bompenge, naar de skulde i
Kirke.
F ra 1810 stammer la n d ste d e t „H aabet“, der laa hvor nu Svinget
udgaar fra Amagerbro. H ertil hørte i sin Tid et kendt Danselo
kale, senere boede D istriktslægen her, og endelig købte E tatsraad
L. P. Holmblad Stedet og indrettede det til Asyl for sine Arbej
deres Børn.