306 / 461
Bastioner, senere Charlotte Amalies, Carls, Frederiks, Vilhelms,
Sophie Hedvigs og U lriks Bastioner mod Øst. Dermed blev Fæ st
ningslinien ført ud til O rlogsværftet, som anlagdes ved Refshale-
grunden. I 1760erne paabegyndtes Anlæget af Søforterne med
„Lynetten“ ; 1787 paabegyndtes „T rekroner“, der først blev fæ rdigt
1827. „M ellem fortet“ og „Prøvestenen“ anlagdes omkring 1850.
Senere kom Middelgrunden, Saltholm sflakfortet og D ragørfortet.
F ra Sundet strak te sig da en Arm fra Søen mellem Refslialen
og K løvermarksvej indtil ud for B aadsm andsstræde; denne Arm
er senere opfyldt med Dagrenovation. Fra Kalvebodstrand strak te
sig en Arm ind fra den senere opfyldte Bugt, der har givet Plads
til Islands-Brygge K varteret (omtalt i „Før og Nu“ 1. Juni 1915.),
udenfor Volden til ud for Overgade. Mellem denne Arm og Vold
graven førte et S tranddrag eller Rev, hvorpaa Vejen til Lange
bro gik — den nuværende Envelopevej. Lidt udenfor Broen stod
„K ikkurven“, et gammelt Udkigs- eller Fæ stningstaarn med Skyde
huller, der rimeligvis har tje n t til at beskyde Indsejlingen fra
Kalvebodrenden.
Midt i Voldlinien udenfor, hvor Amagerport stod, ligger „Rave
linen“, et Underværk, med det gamle Ravelinhus, som fra Chr
d .4 s Tid og indtil sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede tjen te
som Accisebod. Her holdt „Posekiggerne“ et vaagent Øje med
Alt, hvad der indførtes til Staden, for at Kongen kunde faa sin
Told deraf. Men da en ny Accisebod byggedes længere ude ved
Landevejen — vistnok omtr. 1750 — for at Vognene ikke skulde
køre udenom og lægge Vejen om ad Langebro, tjen te Ravelinhuset
som Vagtbod udenfor Porten.
Udenfor Voldgraven findes den senere tilbyggede Enceinte eller
Envelofæ ved den dækkede Vej til Brug for det lettere A rtilleri.
Til Fæstningens Fuldendelse hørte endnu en Demarkationslinie
—- en fri Skydelinie — udenfor Volden.
/
Indenfor 1000 Alens Afstand fra denne lagdes der, vistnok efter
/ den engelske Krig 1801 — den Servitut paa Grundene, at der
kun m aatte opføres Bindingsværksbygninger paa højst 2 E tager.“
Den Del af Amager, som navnlig denne Servitut kom til at
ramme, var det mellem Voldgraven og Sundbyerne beliggende
K varter det saakaldte Amagerbro (Se Udsigt fra Frelsers Taarn
mod Syd udover Amager Pag. 300 og 301.
Amagerbro
og Chrsthvns. Fælled dannede et sæ rligt K varter med et Areal
paa ca. 262 Tdr. Land. Det indlemmedes i København 1783 og
bestod før 1700 af nogle enkelte Huse, et Par Møller og en Reber
bane. Den ældgamle Vej „Broen“,, som førte fra Porten ud til
Sundbyerne var indtil Udgangen af A aret 1907 — da Amagerbou
levard aabnedes for Færdselen — den eneste Forbindelsesvej mel
lem det øvrige Amager og Hovedstaden.
Herude fandtes i gamle Dage — bag store Mølle (Se Kortet
senere) — de berygtede Renovationskuler, hvorfra Amagerne
hentede den for dem dyrebare Gødning. Transporten fra Kulerne
foregik i ju st ikke altid tæ tte Tønder eller Beholdere, og det
hændte jo af og til, at en af Tønderne ikke kom længere end til
Amagerbrogade, hvor den brød sammen og udgød sit Indhold over
Kørebanen. E t lidet lysteligt Syn for Morgenvandrerne, hvis
Lugteorganer til daglig led ved Stanken fra de aabne Kuler.
N atkulerne, der omkring 1777 flyttedes hertil fra Vesterbro,
laa paa samme Sted endnu saa sent som til over Midten af for
rige Aarhundrede, da de flyttedes ud til den yderste Del af Fæ l
leden (Fladerne) næ r Stranden ved Kløvermarksvej, hvorfra de
først forsvandt, da K loakpumpestationen ved Kløvermarksvej blev
bygget og i hvis Nærhed Kbhvns. Renholdningsselskab nu har
Pla.ds.Ikke nok med at Amagerbro skulde belem res med Natkulerne,
men R ettersted et med Galgen som før havde sin Plads i Slagter
vangen udenfor V esterport blev ogsaa flyttet herud. Det kom til
at ligge nær Kulerne paa den saakaldte svenske Skandse, som
blev anlagt Aar 1700 for at hindre Landgang fra den svenske
Flaade. Om R etterstedet meddeler Berl. Tidende for 3. Marts 1806
følgende: „Den saakaldte svenske Skandse paa Amager østre
Fælled er for Frem tiden bestem t til Justits- eller Rettersted i
Store M ølle.
U d sig t fra F r e lse r s T aarn i T red sern e m od Syd u d o v er A m ager.
H olm blads L im fabrik og B olig.
R øde M ølle.
300