48 / 461
Danskernes •Høvding,
Krigernes Fader,
Foer over sprængte
Skandser i Kampen!
Løsnet var: Fremad,
Sejr med Gud!
Jublende fulgte
Krigerne Helten, —
Sejrende saa’ han
Døden i Øjet!
Mægtig med Sejren
Aanden fik Vinger—
Aldrig skal Danske
Glemme hans Navn!
C h r i s t i a n J u l i u s
de M e z a fødtes i
Helsingør 1792 og
blev 1810 Sekond-
lieutenant i Artille
riet. Efter at have
faaet Udnævnelse som
Premierlieutenant
ansattes han som Læ
rer ved Artilleriinsti
tuttet i Historie og
Geografi, en Virksom
hed, der i Forening
med hans fremragende
Sprogtalent skaffede
ham ind i General
staben. Senere holdt
han paa Universitetet
Forelæsninger over
Sprogenes Fonetik.
Han var desuden en
begejstret Musikdyr
ker, — i det Hele i
Egenskab af Militær
noget udenfor det
almindelige.
Ogsaa
hans ydre Frem træ
den bar Originalite-
tens Præg, der tiltog
med Aarene og bragte
ham i Folkemunde
som en aparte Særlin g.
Maaske var der en
Smule tilsigtet i hans
Originalitet, der gav
sig særlig tilkende i
hans Paaklædning og
en gennemført Sirlig
hed, der ikke syntes
helt fri for Affekta
tion. Men det skal
siges til hans Ros, at
hans Hjerte var varmt,
og at han elskede sit
Fædreland. Men in
gen anede, at der
i denne aparte Mand
var Stof til en Hær
fører. I 1821 blev
han Kaptejn, blev i
1828 Batterichef, var
paa Studierejser, sær
lig til Frankrig, og i
1847 ansattes han som
Formand i en Kom
mission, der skulde
forberede Indførelsen
af nye Haandskyde-
vaaben. Ved Krigens
Udbrud i 1848 ud
nævntes han til højst-
kommanderende Ar
tilleriofficer, — vist
til almindelig Forbau-
selse. Men Krigsmi
nister T s c l i e r n i n g
vidste, hvad han
gjorde. H a n vidste,
at de Meza var den
rette Mand. Og Krigs
begivenhederne bevi
ste det.
Ved Bov,
Slesvig, Nybøl og
Dybbøl skabte de
Meza sig saa anset
et Navn, at han i
Vaabenstilstandsperi-
oden udnævntes til
Oberst og Kommandør
for en Infanteribri
gade. Ved Udfaldet
fra Fredericia den 6te
Juli 1849 udmærkede
han sig i saa høj en
Grad, at han blev Ge
neralmajor og Aaret
efter hædredes med
Dannebrogsordenens
Storkors. Og da den
2den slesvigske Krig
stod for Døren, var
hans Anseelse saa
grundfæstet, at man,
tiltrods for hans høje
Alder af 72 Aar, og
tiltrods for hans Le
gemssvaghed, indstil
lede ham til den an
svarsfulde Post som
Overgeneral. Efter at
han energisk havde
tilbagevist
General
W r a n g e l ’s Opfor
dring til at rømme
Slesvig, ventede den
danske Befolkning, at
han vilde byde Fjen
den et haardnakket
Forsvar af Danne-
virkestillingen, selv
om han tidligere hav
de hævdet, at den om
Vinteren vilde være
uholdbar. Det virkede
derfor som et Torden
slag, da han efter
Fægtningerne ved
M i s u n d e og J a g e l
besluttede sig til at
rømme Stillingen.
Han lod afholde et
Krigsraad, i hvilket
alle, kun med en en
kelt Undtagelse, gav
ham Medhold i Be
slutningen, der, mili
tæ rt set, uden rin
geste Tvivl var rigtig,
men som i Øjeblikket
vakte dybt Mismod i
Danmark og tildels
virkede lammende paa
Hærens Kampkraft.
Krigsministeren lod
sig desværre lede af
Kgl. Skuespiller Adolph Marius R osenkilde, t 1882.
D igteren Erik Bøgh, *}■ 1899.
Kgl. Skuespillerinde A gnes Nyrop, f 1903.
43