12 / 311
U dsigt fra N ybrogade om trent ud for Knabrostræ de over Gammel Strand til H øjbroplads m ed Nikolaj Taarn i Baggrunden (forinden det af Brygger Carl
Jacobsen skæ nkede Spir i 1909 paasattes).
og
Vandkunsters
Om-
raade.
Ved Enkedronning Char
lotte Amalies Jordefærds
Procession i 1714 var
Raadhuset illumineret og
transparente Emblemer sat
op foran Taarnet. Spring
vandsfiguren og Kummen
var dækket af en Pyramide,
medens der stod otte mindre
udenom, „alt behængt med
Lamper og Lys til Parade
for det høje Herskab, som
havde deres Passage over
Torvet med Liget imellem
forbemeldte Pyramider og
Raadhusets Illumination.“
2.
April 1721 om Afte
nen havde Raadhuset at
ter iført sig Sørgedragt,
i Anledning af at Dron
ning Louises Lig i højtide
lig Procession blev ført
forbi — som vi saa i 1714
fra Nygade foran Raad
huset og dernæst langs
Husrækken mellem nuvæ
rende Frederiksberggade
og
Vestergade.
Foran
Taarnet, paa begge Sider
og over Trappen og Ind
gangen var der rejst en
Opbygning af Tømmer og
Brædder, uden paa med
„skildret Papir“, hvor in
denfor der brændte Lam
per, — altsaa et mægtigt
Transparent — og over alt
i Vinduerne mod Gammel
Torv var der anbragt Py
ramider med paahængende
Lamper
Om trentlig samm e U dsigt som foroven efter at Spiret er paasat Nikolaj Kirkes Taarn.
Bisp Absalons Statue, som 1902 rejstes paa Højbroplads af Konferensr. Heide, ses i Baggrunden,
Men allerede tre Maa-
neder senere, d. 16. Juli
s. A., da Dronning Anna
Sophie holdt sit Indtog
ude fra' Frederiksberg,
kunde det klæde sig i
Glædens Farver, nemlig
med rødt Skarlagen langs
under Sålsvinduerne paa
begge Sider af Taarnet,
saa og op om Taarnet ud
hængt og betrukket og
med hvide Fabler (d. e.
Falbelader, Garneringer)
af Kattun paabundet. Og
foran paa Taarnet saas
Dronningens kronede Nav
netræk i Guldgalioner.
Men der var jo nok dem,
der fandt, at det var en
noget hurtig Overgang fra
Sorg til Glæde.
Senere efter Brandene,
da Færdselen var bleven
lagt fra Nygade Sønden
om Springvandet og videre
gennem
Frederiksberg
gade, blev der i Anled
ning af festlige Optog,
kongelige Indtogsproces
sioner eller Jordefærds-
processioner opført saa-
danne arkitektoniske De
korationer paa Raadhusets
tidligere Plads. Ved Trop
pernes Indtog efter den
første slesvigske Krig var
der rejst en Æresport
imellem Torvene, se foran
S. 299. Sidste Gang noget
saadant fandt Sted, var
ved Prinsesse Maries An
komst til København i
7