Nr.
Handelsnavn Botanisk navn Andre navne
Oprindelse
Vægt
i kg/m3
lufttør
Karakteristika
Oplysninger
Anvendelse
59 Fromager
Ceiba
pentandra &
C. thonningii
Baumwoll-
baum, Træ
uldstræet,
Ceiba, Fuma,
Silk Cotton
Tree
Vestafrika
210
450
Hvidlig grå til
grårød. Lysægte.
Let at forarbejde, ringe
holdbarhed, modstår
dårligt belastning eller
chok.
Søstertræ: Kapokier
Bombax buonopozense
som Fromager.
Kassefabrikation,,
papirmasse, bøt
ter. Krydsfinér.
A f dunene om
frøene frem
stilles kapok-
Amerika
Ensartet, grov
Med-modvækst.
60 F yr
(Nåletræ)
Pinus
silvestris
Sv 8.4
S 470-870-30
E 120.000
H 300
V 520
Skovfyr
Nord- og
Mellem
europa
ca.
500
Bred gullig
splint. Rødlig
til rødbrun
kerne.
Veddet er hårdere og
tungere men mindre
elastisk end granens og
dufter stærkt af harpiks.
Det godt tørrede kerne
træ er meget holdbart,
og det hverken svinder
eller kaster sig meget og
er let at forarbejde.
Ved svampeangreb
(Ce-
ratostomella)
bliver
splinten blålig til sort
blå - kun skønhedsfejl.
Til alm. husbyg
ning langt den
mest anvendte
sort. Desuden
alm. snedkerarb.
Spec. anv.:
Skibsbygning,
master, kryds
finér, orgelpiber.
Træslibning, cel
lulose.
(Træer med
sunde knaster
har en egen til
trækkende virk
ning, og i Am e
rika er »knotted
pine« den store
mode til paneler
for tiden).
Tydelig tegning
ved den store
forskel mellem
høstved og vår
ved.
61 G ran
(Nåletræ)
Picea spp.
Rød-Gran
Hvid-Gran
Sitka-Gran
(sælges under
eet)
Ædel-Gran
Rød-Gran
Nordlige
halvkugle
475 Helhedsindtryk
ket: hvidlig.
Høstved og knaster be
tydeligt hårdere end
vårved. Gran er sejgere
end Fyr, arbejder lidt
mere end denne, er
mindre slidstærk og
mindre harpiksholdig.
Til bygningsbrug
i det store og
hele som Fyr,
men knapt så
værdsat.
I møbelsnedkeriet
foretrukket til
blindtræ i møbel
plader. Spec.
anv.: dele af
strengeinstru
menter (særlig
året træ. Bedst
fra bjergegne),
resonansbunde
for piano, harpe
og cither. Træ
slibning, cellu
lose.
Abies
pectinata
Sv 10.20
S 400-620-23
E 110.000
H 340
V 450
Picea abies
Sv 12.0
S 430-660-27
E 110.000
H 270
V 470
Forskellen mel
lem høstved og
vårved er ikke
så tydelig som
hos Fyr.
Oplysningerne
gælder generelt
for gransorterne.
Se også
Douglas gran.
62 G rand
Bassam
Khaya
ivorensis og
K. klaineana
Sv 11.1
S 385-730-20
E 100.000
H 350
V 500
Afrikansk
Mah.
Acajou
Afrique,
Lagos Mah.,
Benin,
N’Dola,
N’Gollon,
Sekondi Mah.,
Undianunu
Vestafrika
470
600
Laksefarvede og
røde nuancer,
ofte figurerede.
Let at forarbejde. Har
ofte stormbræk. Absor
berer (sænket i vand)
fugtigheden meget lang
somt og holder sig godt
i skiftende fugtighed, og
den olieagtige væske
substans i cellerne gør
G.B. ret modstandsdyg
tig, og overfor meka
nisk påvirkning mindst
på højde med de ameri
kanske slægtninge.
G.B. vil hurtigt blive
»sjældent forekommen
de« og derfor må Bossé,
Niangon og diverse
En-
tandrophragma-sorter
nødvendigvis påkalde
særlig opmærksomhed.
A lt møbelsn.arb.,
skibs- og både
bygning (spec.
egnet til kanoer).
Mellemfin struk
tur, let med-
modvækst.
53