Previous Page  60 / 407 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 60 / 407 Next Page
Page Background

Nr.

Handelsnavn Botanisk navn Andre navne

Oprindelse

Vægt

i kg/m

lufttør

Karakteristika

Oplysninger

Anvendelse

87 Kotibé

Cistanthera

papaverifera

April, Danta,

Ovové

Vestafrika

700

850

Rødligbrun, ofte

vimret, figureret;

smal lyserød

splint.

Meget sejg og elastisk.

Ligner i sine mekaniske

egenskaber europæisk

ask, som dog betydeligt

bedre tåler stød og

»chok«.

Makoréagtigt udseende.

Hovedsagelig på

områder, hvor

man anvender

Ask, men udover

modstandsdygtig­

heden overfor in­

sektangreb og

råd, kan man

ikke anbefale det

frem for Ask til

bestemte formål.

Til finér og møb­

ler skulle det

have muligheder.

Finporet, med-

modvækst. Høv­

lede flader føles

fedtede.

88 K rabak

Anisoptera

spp.

Mersawa,

Ven-Ven

Malaya

500

700

Stråfarvet.

Indeholder store mæng­

der af flydende »har­

piks«. Blød, let, ikke

holdbar, svinder meget,

vanskelig at tørre ned.

Bygningstræ,

gulve, vogntræ.

G rov struktur,

slank, vækst­

ringe ret tyde­

lige.

89 K rala

Khaya

anthotheca

Sv 15.2

S 330-575-15

V 460

Hvid

Mahogni,

Acajou Blanc,

Ira, Mangona

Vestafrika

450

600

Bleg, rødlig.

Tager farve i

lyset.

Er iøvrigt som Grand

Bassam, dog vanskeli­

gere at forarbejde.

Blandes uden tvivl ofte

i afskibninger af

Khaya

ivorensis.

Snedkerarbejde,

krydsfinér,

bådebygning.

Temmelig ret­

vokset.

Med-modvækst.

90 Kristtorn

Ilex

aquifolium

og

/.

opaca

Ilex,

Holly

Europa,

Nordamerika

ca.

780

Hvid med grøn­

ligt skær.

Hård, ret tung, kaster

sig, plettes let under

tørringen.

Let at farve.

Kan anvendes

som ibenholter­

statning. Piske­

skafter, trævarer,

intarsia.

Meget finporet,

tæt struktur.

91 Laurel

Terminalia

tomentosa

Ostind.

»Valnød«

Indien

Burma

800 Kerne: grå eller

brun bund. Ofte

skarpt tegnet el.

flammet. G rov,

hård, skør.

Det er en af Østens

mange valnøddelignende

træsorter. G iver ret

meget spild og ikke let

at forarbejde.

Møbel- og sned­

kertræ. I England

tidligere meget

anvendt stoletræ.

For tiden ret søgt

som finér.

Endiandra

palmerstoni

(Laurel-

familien)

Lonchocarpus

hondurensis

Orient

»Valnød«

Australsk

»Valnød«

Rosa Morada

Australien

Mexico

Central­

amerika

Kerne: brun til

grå bund med

rødlige streger.

Ofte »vimmer«.

Bleg »valnød«,

tæt, glansfuld.

Er heller ikke Valnød,

men en i perioder søgt

træsort. Det er træ af

store dimensioner.

Ret store og rene dimen­

sioner. En »ny« træsort.

Se også andre

valnøddeerstat-

ninger: Dibetou,

Imbuia, Kokko,

Mansonia,

Paldao.

92 Limba

Terminalia

superba

Sv 12.0

S 430-580-20

E 94.000

H 850

V 590

A fara, Akom ,

Mayombe-

nød, K orina

(U SA navn),

Ofram,

Limbo, Fraké

Vestafrika

550

650

Splint: lys ege­

træsfarvet.

Hjertet: sortgrå

valnødagtig.

Limba blanc (hvid Lim-

ba) = splinten.

Limba noir (sort Lim ­

ba) = hjertet.

Let at forarbejde, ret

rolig, den sorte kerne

er større eller mindre

efter de forskellige

vokseområder, men er i

almindelighed højest x/3.

Ikke holdbar. Opskåret

træ bør sprøjtes mod

insektangreb og orm.

Alm . sn.arb., ka­

retmagerarbejde,

finér og krydsfi­

nér. Se også

Framiré.

Retfibret, grov-

poret, temmelig

hård. K arakteri­

stisk duft i frisk

snit.

58