43
Om disse Forhold meddeler første Kredslæge iøvrigt:
Undersøgelsen omfatter foruden de nævnte 59 større Bogtrykkerier (med over
5 Arbejdere) tillige 36 mindre (med 5 eller færre Arbejdere); enkelte, i hvilke der
foretages Stereotypi, ere dog medregnede til større Trykkerier, uagtet de kun beskæf
tige 3 å 5 Personer. I de 95 Bogtrykkerier arbejdede ialt 1326 i Faget uddannede
Arbejdere og Lærlinge (anden Arbejdskraft ikke medregnet); Antallet af Kvinder an
gives til 149, men er betydeligt større, idet bl. a. de kvindelige Lærlinge ikke ere
medtagne i dette Tal. A f 36 mindre Trykkerier staa nogle paa Grænsen af Husflid,
idet de kun beskæftige en Husstand, medens andre ganske have Karakter af Værksted,
og da undertiden byde Arbejderne saa tarvelige Vilkaar, at offentlig Kontrol ikke
synes overflødig. Sundhedskommissionen har dog ment at burde indskrænke sig til
kun at foreslaa en saadan for de større Bogtrykkeriers Vedkommende, og Grænsen er
i Analogi med andre Tillæg til Sundhedsvedtægten sat ved Værksteder med over
5 Arbejdere.
Rumforholdene i de større Bogtrykkerier ere meget forskellige, men gennem-
gaaende er Kubikrummet pr. Arbejder mindre i Sætterierne end i Trykkerilokalerne,
hvilket er begrundet i, at Maskinerne her kræve stor Plads. I 4 Sætterier og i et
Trykkeri naar Kubikrummet pr. Mand ikke op til 400 Kubikfod; dog give Opmaa-
lingerne ikke noget ganske paalideligt Billede af Forholdene, saaledes naar der for et
Sætterilokale (Nr. X X I ) opgives kun 62 Kubikfod pr. Mand; her benyttedes dette Lo
kale i Forbindelse med andre tilstødende Rum, og flere af Sætterne havde deres Stade
i et af disse, som tillige benyttedes som Trykkeri. Et andet Sted (Nr. I) fandtes ialt
380 Kubikfod pr. Mand, men i et af Sætterlokalerne, hvor der arbejdes Dag og Nat,
er der kun c. 310 Kubikfod pr. Mand, hvortil kommer, at Lysforholdene er saa slette,
at der ogsaa om Dagen maa arbejdes ved kunstigt Lys. I Trykkerilokalerne ere Rum
forholdene rigeligere, men her findes ofte saa mange og store Maskiner, at disse optage
Hovedpladsen. Luften i disse Rum fordærves navnlig, hvor der findes en Gasmaskine
i selve Arbejdslokalet, hvilket ikke sjældent er Tilfældet, selv i Trykkerier, som drives
i Kælderlokaler. Naar Sundhedskommissionen i sit Udkast til Forskrifter har ind
skrænket sig til at kræve, at Gasmaskiner i nye Bogtrykkerier skulle have deres
Plads i et særligt, fra Arbejdslokalet sondret Rum, er det for ikke at lægge Hindringer
i Vejen for Forskrifternes Gennemførelse ved at kræve en Foranstaltning, som kan
medføre større Ombygning og den dermed forbundne Bekostning, men der er ingen
Tvivl om, at en saadan Fordring vilde svare til almindelige hygiejniske Krav og nød
vendigvis efterhaanden maa opfyldes. Forskrifternes Gennemførelse vil bane Vej for
denne Forandring, ogsaa i gamle Bogtrykkerier, hvor Forholdene ere saa slette, at den
bliver nødvendig for Renligheds Overholdelse i Lokalerne.
Kunstig Ventilation findes kun sjældent i Sætterierne, undertiden dog en Træk
rude eller en Skorstensventil, enkelte Steder Kappeovne. En almindelig Fordring om
kunstig Ventilation vilde næppe være paa sin Plads i et hygiejnisk Reglement, fordi
man ikke ganske kan se bort fra Muligheden af Ulæmper, foraarsagede ved, at Bly
støv hvirvles op og bliver svævende.
Beregningen af Vinduesarealets Forhold til Gulvarealet giver langtfra nogen
paalidelig Forestilling om Lysforholdene i Lokalerne. Lyset er saaledes fundet ret
godt et Sted (Nr. XV III) i et Sætteri, hvor dette Forhold kun var Vn, fordi Vinduerne
ere anbragte som skraatstillede Tagvinduer langs begge Lokalets Længdesider, medens
det kun er tarveligt i enkelte Tilfælde, hvor Forholdet er fra 1/3 til V6, fordi der enten
er Kældervinduer, som kun for en ringe Del naa over Jorden, eller fordi Gaardspladsen
er snever og kun tillader ringe Adgang for Dagslyset.
Højden til Loftet er i 4 større Sætterier under 8 Fod og i et af disse under
7 Fod. En Loftshøjde under 4 Alen føles i saadanne Bedrifter altid som trykkende.
6*