40
deres Oprindelse fra Mælken i et givet Tilfælde aldrig lader sig paavise. Ikke desto mindre er der i
Byen mere Udsigt til at forhindre Smitteoverførelse ved Mælken fra et Koholderi end paa Landet, fordi
Personalet har lettere Adgang til Lægehjælp og til Hospital. Anderledes med tyfoid Feber; den er ikke
længere hjemmehørende i København, men tilføres udefra, og Faren er stor, naar en smitteførende Patient
kommer i nærmere eller fjernere Samkvem med et Sted, hvor Mælkeproduktion i det store foregaar. Paa
denne Maade er der i de senere Aar opstaaet en Række Epidemier i København, saaledes i 1879 fra
Brænderiet i Toldbodvej 30, 1880 fra Vesterbrogade 54 (nu nedlagt), 1884 fra St. Hansgade 14, 1898 fra
Fiolstræde 7 og nu i 1900 fra Kompagnistræde 21 og Pilestræde 63. Særdeles omfattende have disse
Epidemier ikke været, og der findes, naar undtages 1880, Aar med større Udbredelse af tyfoid Feber,
uden at en saadan Oprindelse har kunnet paavises. De sidste Epidemier fra Brændevinsbrænderier have
vist en hurtig Kulmination, og naar denne var naaet og Opmærksomheden vakt, syntes Faren i det væ
sentlige overstaaet. Der er ingen Tvivl om, at der i de samme 20 Aar er bragt flere Epidemier fra Ko
hold i Omegnen til Byen, men disse er det enten ikke lykkedes at paavise Oprindelsen til eller de ere
_________ — ----------— --------- ---------- trukne i Langdrag, fordi Sundhedskommissionen ikke kunde træffe
Forholdsregler paa selve Smittens Udgangspunkt. Af samme Grund tør man næppe haabe, at Mælke
epidemier af tyfoid Feber ville forhindres ved, at Brændevinsbrænderier med Kohold fjernes fra Byen.
Skulde man tænke sig andre Midler til Værn mod Sygdomssmitte ved Mælk fra disse Kohold
end de, der allerede staa til Sunnhedskommissionens Raadighed, kunde der formentlig være Grund til at
kræve af Ejeren som Betingelse for Tilladelse til at drive saadant Kohold en Forpligtelse til øieblikkelig
at mælde til Stadslægen ethvert Tilfælde af en af de foran nævnte Sygdomme, som maatte forekomme i
hans Husstand, blandt hans Arbejdere, Malkekoner og Kontorpersonale, og underkaste sig de Forholds
regler, som Sundhedskommissionen i den Anledning maatte træffe, endvidere en Forpligtelse til at træfte
alle saadanne Renlighedsforanstaltninger, som maatte blive ham foreskrevne af Sundhedskommissionen,
ogsaa naar de ligge udenfor Sundhedsvedtægtens Omraade. For Overtrædelse heraf turde Ejeren for
mentlig gøres personlig ansvarlig paa en for ham følelig Maade.
Skrivelse fra Stadslægen, dat. 1. December 1900.
------------Idet jeg hermed tilstiller Sundhedskommissionen disse Aktstykker med Bilag*), skal jeg i Til
slutning dertil udtale, at medens Kostaldenes Fjernelse fra Stadens Grund vel vilde repræsentere et sani
tært Fremskridt, for saa vidt som man i flere tætbefolkede Kvarterer vilde blive befriet for en Kilde til
Stank og Urenlighed af forskellig Art, kan det dog næppe ventes, at man derved i nogen væsentlig Grad
skulde forringe Udsigten til af og til at hjemsøges af Tyfusepidemier, der spredes gennem Mælk, idet
disses Arnesteder, som af første Kredslæge fremhævet, ikke er Kostaldene, men de i Forbindelse med
dem staaende Mælkeudsalg, lige saa vel som de talrige andre større og navnlig mindre Mælkehandler og
„Ismejerier", der forsynes fra ganske ukendte Kilder. Af større Betydning vilde derfor være, om Mælke
handlen kunde monopoliseres paa enkelte større, omhyggelig kontrollerede Selskabers Hænder, men herom
vil der selvfølgelig af mange Grunde ikke let blive Tale. Noget Yærn mod Smitteimport ad denne Vej
vilde sikkert ogsaa opnaas, saafremt det under Fbrhandling værende
Mælkeregulativ
med dets Fordringer
til gennemført Renlighed kunde blive sat i Kraft, og saafremt Sundhedskommissionen kunde raade over
Midler til nøje at gennemføre det. — Paa dette sidste Punkt er der desværre nogen Grund til at frygte
for, at det vil skorte som paa saa mange andre, hvor en mere
systematisk, en hyppigere og mere effektiv
Kontrol
med Gennemførelsen af gældende Bestemmelser savnes. Det samme kan vel ogsaa siges om Ko
staldene; de Fordringer, Sundhedsvedtægten stiller eller tillader at stille, vilde vistnok kunne garantere
ret gode Forhold, de gældende Forskrifter for Koholderi her i Staden stille vidtgaaende Fordringer til
Renlighed; men med det ringe Personale, der staar til Raadighed, og de mangfoldige Forretninger, dette
Personale har at varetage, kan Tilsynet med, at Fordringerne gennemføres, sikkert ikke blive intensivt
nok. Flyttedes Kostaldene, naar de fordreves fra den indre By, ud til Byens mere perifere Dele, vilde
Tilsynet med dem og Fordringerne til dem vel kunne opretholdes i lignende Omfang som nu; men fandt
de paagældende under denne Forudsætning Fordel ved at forlægge Staldene udenfor Bygrænsen, vilde
Sundhedskommissionen berøves enhver Indflydelse paa Forholdene; at man i de rent landlige Nabojuris
diktioner skulde stille tilnærmelsesvis lignende Fordringer til Staldene som her i Byen er lidet sandsynligt,
og det Yærn, som Epidemilovens § 18 i nuværende Skikkelse byder mod Import af inficeret Mælk, vil
vistnok i Praksis vise sig ret spinkelt.
Medens der altsaa, saavidt skønnes, ikke er Anledning for Sundhedskommissionen til at mod
sætte sig, at Koholderi forlægges fra Byens centrale til dens perifere Dele, hvor der fra 1. Januar 1900
vil være rigelig Plads til dem, tør man dog næppe gøre sig nogen Illusion med Hensyn til de sanitære
Goder, der kan opnaas derved; og navnlig er det ikke tilladt at beregne de Bekostninger, man eventuelt
*) 1) Politirapport J1111218 — 1900 [Optælling af Stalde og Køer],
2) Særtryk af St. Friis, Kreaturholdet i København.
3) Særtryk af K. Carøe, Kreaturholdet i København og Tyfoid Feber.