41
maatte være villig til at ofre paa en saadan Foranstaltning, efter hvad en større Tyfusepidemi koster Byen
og dens Indbyggere af Mennesker og Penge.
Det er mig heller ikke bekendt, at man i andre større Byer har fundet det nødvendigt at gaa
saa vidt som til ganske at forbyde Koholderi (der findes i London og Paris saa vel som i Stockholm og
Kristiania og talrige tyske Byer)
Til at tage noget Initiativ i saa Henseende giver i ethvert Fald den iaar optraadte Tyfusepidemi
næppe Sundhedskommissionen tilstrækkelig Anledning.
Bogtrykkerier.
Under 19. November 1900 indstillede Sundhedskommissionen
til Magistraten, at søge udvirket Vedtagelse af og Sanktion for et Tillæg til Sundheds
vedtægten, indeholdende
Bestemmelser vedrørende Bogtrykkerier
af følgende Indhold:
§ 1. I Arbejdsrummene skal der være mindst 400 Kubikfod Rum for hver
deri beskæftiget Arbejder. Sætterstaderne skulle have saadan Adgang for Dagslys, at
Sætning om Dagen kan foretages uden kunstig Belysning. Hvor Gas benyttes til Be
lysning, skal der over hver Flamme anbringes en tragtformig Metalskærm med A f
træksrør til fri Luft. Væggene skulle være oliemalede eller ferniserede og forsynede
med et Fodpanel. Sætterpultene og andre Møbler i Sætteri okalerne skulle enten naa
til Gulvet, sluttende til dette, eller være forsynede med saa høje Fødder, at Gulvet
under dem let kan renses. Gulvet skal være tæt og fastliggende; Bræddegulve skulle
være forsvarlig gennemtrukne med Linoliefernis eller behandlede paa anden af Sund
hedskommissionen godkendt Maade.
§ 2. Arbejdsrummene skulle være forsynede med Spyttebakker, fyldte med
Vand, og mindst en for hver 5 Arbejdere.
§ 3. Gulvene og Fodpanelerne renses daglig ved vaad Afgnidning, hvorimod
tør Fejning ikke maa finde Sted. Mindst to Gange aarlig skulle Lokalerne under
kastes en større Rengøring.
§ 4. Sætterne skulle have let Adgang til Vaskeindretninger, mindst en for
hver 5 Arbejdere, med et Haandklæde pr. Mand. Forinden hvert Maaltid bør de fore
tage Vask af Ansigt og Hænder og Skylning af Munden.
§ 5. Sætterkassernes Rensning for Støv ved Puster eller Sugeapparat skal
altid foregaa i fri Luft, aldrig i Arbejdslokaler eller paa Trappegangen. Den maa
aldrig betros til Lærlinge, men skal foretages af en Arbejder.
§ 6. I Sætterier maa Tobaksrygning ikke finde Sted.
§ 7. Stereotypering maa kun foregaa i særlige dertil bestemte Lokaler, som
ere ventilerede til Skorsten. Selve Støbningen af Stereotyppladerne maa kun foregaa
for aabne Vinduer.
§ 8. I nye Bogtrykkerier maa Lokalerne ikke have under 4 Alen fra Gulv
til Loft. Lokaler, som benyttes til Sætning, maa ikke indrettes i Kældere, hvis Gulv
ligger mere end 1 Alen under Jordoverfladen. I alle Sætterier, som beskæftige mere
end 5 Arbejdere, skal der indrettes en særlig Spisestue og særlige Rum eller Skabe
til Opbevaring af Arbejdernes Klæder.
§ 9. Hvor Gasmaskine agtes anvendt i et nyt Lokale, skal denne have sin
Plads i et særligt fra Arbejdslokalet sondret Rum.
§ 10. Naar et Bogtrykkeri agtes indrettet i et nyt Lokale, skal Planen god
kendes af Sundhedskommissionen.
§ 11. Disse Bestemmelser gælde kun for Bogtrykkerier, der beskæftige mere
end o Arbejdere.
§ 12. Et trykt Eksemplar af disse Bestemmelser skal findes opslaaet i hvert
Arbejdslokale.
6