103 / 182
98
5
te J u n i:
kongelige Bibliotkek i Kjøbenhavn.
Je g sammenfatter ogsaa disse,
der have sendt os H ilsener paa denne Maade, i vor hjæ rtelige Tak,
fordi de bave forhøjet Festglæden ved at vise Deltagelse.
Med denne R ek to rs Tale va r den første Del a f denne Dags
H ø jtideligh ed tilende, hvo refter den anden Del, P r o m o t i o n s -
f e s t e n , begyndte. D en aabnedes med A fsyngelsen a f neden-
staaende første A fsn it a f det i A n ledn ing a f D agen d igtede og
komponerede P estd ig t, hv o rtil P a sto r C h r . R i c h a r d t havde
fo rfa tte t Texten, Professor N. W . G a d e Mnsiken. Solopartierne
bleve sungne a f F ru K e l l e r og K amm ersanger S i m o n s e n ;
det i D ig te t indeho ld te R ecitation sstyk k e b lev fo red rag et af
Skuespiller E . P o u l s e n .
I n d g a n g s - C k o r .
A ldrig din higende A ttraa du stiller,
Menneske-Aand!
A ltid mod L ivets og Skabningens K ilder
Bøjes din Vaand!
Skal Du end stride og lide og savne,
— Granske din Tue og trænge bag Sky,
Det var din Tørst, fra ved Dagenes G ry
Adam gav Dyrene NaVne!
S a n g .
Fiskerdrengen leger ved salten Vesterhav;
Dér finder han i Sandet det vaade, blanke Rav.
„H ar Brændingen dig baaret paa sin stormende F lug t?
„H ar Solstraalen modnet din gyldengule F r u g t? “
— Og Bølgen kommer skummende med stigende Flod;
Den sprøjter om hans Fod, —
Men paa hans Spørgsmaal kan den ikke svare.
Ørkenpigen stirrer fra Teltets lette Dør:
„Hvor langt er I vel borte, I Blink i Nattens Slør?
„Du store hvide Maane, hvor vandrer du i Løn?
„Naar tømmer du vel atter din lyse Straalebrønd ?“