P r o m o tio n s fe s te n .
103
vi dannet K redsen af de Mænd, som idag skulle modtage Doktor-
navnet.
Det tilkommer de enkelte F aku lteter at nævne de Mænd,
som de have valgt, th i Dommen fældes af Fakulteterne som de dertil
kompetente Dommere, men jeg kan dog ikke undlade strax at hen
lede Opmærksomheden paa, at der imellem dem, der her blive ud
nævnte til Doktorer, vil findes Kansleren for Sveriges Universiteter
og Prokansleren for Upsala Universitet.
Hvilke Tanker disse Ud
nævnelser fremkalde og medføre, tror jeg alle ville skjønne og har
jeg allerede antydet.
De ville dernæst mellem dem, der blive ud
nævnte, finde den norske og den danske Højesterets Justitiarius.
Det er forunderlige Minder, som denne Forbindelse fremkalder, men
disse M inder ere forbundne m e d . en skjøn Frem tidstanke om den
fælles Udvikling paa dette Omraade, som allerede har begyndt at
gjøre sig gjæ ldende.
I gamle Dage foregik og endnu p aa mange
Steder foregaar Doktorpromotionen med særegne Ceremonier, overle
verede fra Fortiden.
Disse Ceremonier, hvis Forstaaelse tildels
endog er ikke lidet tvivlsom og som hos os i lang Tid ikke have
været i B rug, have vi ikke villet forny, fordi saadanne Ceremonier
kun have deres Betydning, saalænge en levende Tradition knytter
sig dertil og fremkalder for Tanken den Betydning, som deri skal
ligge. Men der var to Ceremonier, der betegnede noget, som vi
paa ingen Maade vilde lade glemmes, men som vi ville fremhæve og
paa det stæ rkeste fastholde ogsaa ved vor Doktorpromotion.
Der
gaves tidligere af Decanus som Promotor enhver Doktor et Broder
kys, og der afkrævedes enhver, som modtog Doktorgraden, et Haand
slag paa, at han vilde holde den modtagne Værdighed i Hævd ved
Studier og ved Flid.
Vi give Eder ikke idag noget legemligt
Broderkys, men vi give Eder alle den inderligste Forsikring om den
broderlige Aand, hvormed vi forbinde os med Eder, den broderlige
Aand i borgerlig Henseende og den broderlige Aand i videnskabelig
Henseende, saaledes at vi haabe paa en fremtidig Forbindelse til
Fællesskab i Forskning og Stræben.
Vi fordre intet Haandslag af
Eder, men vi forudsætte, at I alle ville, som I hidtil have gjort,
hædre den Doktorgrad, som i nu skulle modtage, ^at I ville hædre
den ved Sandhedskjæ rlighed og ved ærlig Kamp for Sandhed i Oid
og Gjerning i alle Forhold, og at I ville vise, at Sandheden og den
videnskabelige E rkjendelse giver sig Form i Livets hæderlige Fø- •
relse.
Saa modtager da af Dekanerne den Udnævnelse, som vil blive
Eder meddelt, og det er mig da forbeholdt, at udtale den offentlige
Anerkjendelse af Eders Optagelse i Doktorsamfundet.




