119 / 182
114
5
te J u n i:
i Sammenligning med dø andre F aku lteter end deies ligebeiettigede
Søster.
Men dog var det Maal, der ved Universitetets Stiftelse dølge
den almindelige Opfattelse blev stillet for Fakultetet, et højt og stort,
ja vel det højeste, som kan stilles indenfor V idenskabens Omraade.
Man mente, at Faku ltetet skulde omfatte de V idenskaber, der tænktes
at føre til Visdom, og dem, der førte til Veltalenhed, altsaa til In
telligensens højeste Indhold og højeste Form .
Det var et lysende
Horoskop, som blev stillet det, idet man nævnede det som de frie
Videnskabers F akultet. Der laa deri ligesom et Varsel om en stor
Freintid.
.
De Veje, ad hvilke man i hin T id troede at kunne arbejde sig
frem til Visdommen, bæ*e visseligen P ræ g af Datidens Ufuldkommen
hed.
Det synes os nu kun at være en ringe Visdom, som kunde
vindes ved den dengang herskende skolastiske Philosophi, ved nogle
højst tarvelige mathematiske D iscipliner og med de saare ufuldkomne
Hjælpemidler, hvorved man dengang læ rte de klassiske Sprog.
Og
nu den Veltalenhed, som dette F aku ltet og dets V idenskaber skulde
føre til!
Ja , det forekommer os at være en saare ringe Veltalenhed,
som kunde udvikle sig, naar det Sprog, man hrugte, var et fremmed
og et dødt Sprog, naar Veltalenheden skulde støtte sig til en Rhe-
torik, som kun havde udviklet sig i et saadant Sprog og v ar kny ttet
til det, og naar et Hovedmiddel til at udvikle den skulde være at
skrive latinske Vers.
Men en frugthar Spire var lag t, og i Tidernes
Løb er det ikke blot de enkelte V idenskaber, der dengang dannede
det, som have udfoldet sig rigere og stæ rkere; men der er kommet
en Mangfoldighed af F a g til. H istorien h ar lid t efter lid t banet sig
Vej til Fakultetet, baaret oppe af den samme Nationalfølelse, der i
det Hele lod Tanken vende tilbage til den nordiske Oldtids Minder
og f. Ex, bragte Sprogvidenskaben til baade at fordybe sig i det
nordiske Oldsprog og at følge det særlige danske Skriftsprogs U d
vikling.
Og medens i hin T id Hebraisk var det eneste fremmede
Sprog, som lærtes ved Siden af L atin og Oræsk, har efterhaanden
en Mængde forskjellige Sprog ogsaa her faaet Plads, baade de nyere
Sprog, de slaviske Tungemaal og adskillige asiatiske.
Fagenes
Trængsel blev efterhaanden saa stor, at Naturvidenskaberne, der havde
dannet en saa vigtig Del af dette F aku ltet i tidligere Tid, maatte
udsondres og danne et F aku ltet for sig; men selv derefter er der
levnet vort F aku ltet en Mængde af betydningsfulde Opgaver i for
skj ellige Retninger. Tanken om disse Opgavers Vanskelighed maa