124 / 182
P r o m o tio n s fe s te n .
119
hun allerede h ar opn aaet; større og talrigere ville vistnok de blive,
som kommende T ider ville b ring e; — men sit Ideal vil hun dog
ikke n a a ! Og naar om et Aarhundrede et livskraftigt og enigt Dan
mark atter kalder sine Sønner sammen for at fejre en Jubelfest for
Landets Højskole, da vil mangen en Gaade være løst, mangen en
Side af Aandslivets Naturlæ re være tydet, — men selve Aandsvirk
somhedens Problem vil dog fremdeles staa som en uløst Graade.
Det er en Gaade, som hverken Mathematik eller Naturvidenskab,
hverken Philosophi eller Theologi formaar tilfulde at løse, om de end
hver for sig paa den for dem ejendommelige Maade kunne yde Bi
drag til Gaadens Løsning.
Og dog stræber Videnskaben stedse
fremad mod Idealet! Med E ette kunde derfor Sangeren idag be
gynde sit Kvad med de Ord:
„A ldrig din higende A ttraa du stiller,
M enneskeaand!
A ltid mod Lysets og Skabningens Kilder
Bøjes din V aand !“
Nu kunde man maaske finde, at denne Stræben efter et Maal,
som ikke kan naas, er en forfængelig Stræ ben; men det er ingen
lunde Tilfældet.
Denne Stræben efter Idealet, efter en Porstaaelse
af Tilværelsens, af L ivets og Aandsvirksomhedens Natur er den fælles
Drivfjedér i al videnskabelig Forskning.
Det er den røde Traad,
som viser Vejen fremad mod Fuldkommenhed.
Og for Natuividen
skaben er det sandelig ikke nogen tom og ufrugtbar Stræben; den
medfører en rig Høst af værdifulde Eesultater for Samfundet, thi
overalt, hvor Naturvidenskaben trænger frem, der saar og planter den,
spreder ny ttige Kundskaber og E rfaringer ud i Folket, og deifoi ei
den netop, som Sangeren siger, vort Aarhundredes Yndlingsvidenskab.
Tilstrømningen til. Naturvidenskabens Arnesteder har derfor ogsaa
været saa stor og T rangen til dens Paavirkning saa stærk, at sær
lige In stitu ter med mere praktiske og mere specielle Formaal end
Universitetets bleve fornødne.
Saaledes opstod da den polytechniske
Læreanstalt, den militære Højskole og dens Efterfølge!, Officerskolen,
Landbohøjskolen og flere In stitu ter af lignende Art¿ der arbejde paa
et naturvidenskabeligt, tildels paa et mathematisk Grundlag. Med
Tilfredshed kunne disse In stitu ter se tilbage paa den Viiksomhed,
de have udfoldet, paa den Kundskabsmasse, de have spredet, og paa
den mægtige og gavnlige Indflydelse, de have udøvet, som oftest
langt ud over de K redse, for hvilke de oprindelig vare bestemte.
Med Glæde have vi idag, og ikke mindst det mathematisk-natur-