122 / 182
P r o m o tio n s fe s te n .
117
O. S. R y d b e r g , Protokolsekretær i Hofexpeditionen i Stockholm.
J . E . W . S a r s , Professor extr. i Historien i Christiania.
G. A. V. S p a r r e , Greve, Rigsmarskal.
b) efter foregaaende Disputation.
C. E C. B r a n d e s , Cand. mag.
J . L. H e j b e r g , Cand. philologiæ.
P. E . K. K a a l u n d , Cand. mag.
C. L. N i e l s e n , Sognepræst i Rudkjøbing.
A f de
h e r næ vn te vare de Danske tilsted e und tagen P ro
fessorerne G a d e (der ledede Musiken) og T h o r s e n , S tiftam t
m and R e g e n b u r g og R ek to r T h o r k e l s s o n ; a f de Fremmede
havde P ro fesso r L . D a a e , P ro v st F r i t z n e r og P rotokolse
k retæ r R y d b e r g k u n n e t møde.
D et sidste a f de fem F ak u lte te r var det n a t u r v i d e n
s k a b e l i g e .
D e t v a r k a ra k te rise re t ved det D igt, som nu
blev afsunget a f Choret.
Hun, vort Aarhundreds kjække Yndlings-Tærne,
Hun er den yngste blandt de Søstre fem;
Opkiltet, rap tilfods hun iler frem,
H er mod en Stjærneblomst, hist mod en Stjærne.
Og
som de tusind Løv gav Stammen Hvælv,
Og
atter tusind K roner tjælde Skoven,
A f tusind Tegn hun sammenstaver Loven
Fo r alt paa Jorden, for dens Vorden selv.
Med Damp til Ganger, Lyn til Sendebud,
Hun fører Magtens Scepter som en Gud;
Dog er det Skaberen, hvis Værk hun lover,
H a n s Dybder, hendes F akkel lyser over!
D erefter h o ld t Decanus P rofessor Dr. J u l i u s T h o m s e n
fra T alerstolen den tilsvarende Tale, der lød saaledes:
De livlige og klangfalde Toner, som nys gjenløde her i Salen,
have allerede sagt os, at Naturvidenskaben er den yngste af de Vi
denskaber, som vort Universitet omfatter, eller, som Sangeren siger :