152 / 182
G a la ta fle t .
147
Mine H errer! Universitetets 4 0 0 Aars Jubilæumsfest er nu forbi.
Disse Festdage ere svundne; men enhver, der har været tilstede ved
dem, vil herfra medbringe en uvisnelig Mindekrans. Forinden vi
atter skilles, forinden vore kjære Gjæster drage bort, havde Kongen
ønsket i sit eget Hus at give dem en hjæ rtelig Hilsen som et kraftigt
Vidnesbyrd om den levende Interesse, som han føler for, og hvormed
han har fulgt Universitetet.
Desværre har den Upasselighed, der
alt h ar fængslet ham i flere Dage, heller ikke idag tilladt ham at
følge sit H jæ rtes T rang til at være i vor Midte. Han har overdraget
mig det Hverv at repræsentere ham her. Med Glæde bringer jeg
Dem H s. Maj. Kongens Hilsen. Je g knytter hertil det Haab, at det
lykkelige aandelige Samliv, der i disse Dage har forbundet Nordens
Lærde, maa knytte et nyt k raftigt Baand mellem Nordens Universi
teter og derigjennem mellem Folkene indbyrdes. Je g beder dem og-
saa modtage min personlige Tak for al den i disse Dage mig af alle
udviste Venlighed og Imødekommen. Det har styrket mig i Opfyl
delsen af den vanskelige Opgave, som stilledes mig for nogle Dage
siden. J e g kan forsikre Dem, at jeg vil bevare Mindet om disse
Dage, og at det vil være et dyrebart Minde i et varmt og taknemligt
Hjærte. Je g skal bringe en varm og hjærtelig Hilsen fra Danmarks
Konge til den Mand, der trods sin høje Alder paa en saa fyldest-
gjørende Maade har indtaget den Hædersplads ved Universitetet, som
dets Lærere have kaaret ham til.
Je g nedbeder Himlens rigeste Vel
signelse over ham og Danmarks gamle Højskole.
Paa Kongens
Vegne og i hans Navn en hjæ rtelig Skaal for Universitetet og de
kjære Grjæster.
K ra ftig e H u rraraa b besvarede denne Skaal.
D erpaa rejste U n iv ersitetets R e k t o r sig. H an henvendte
først O rdet til H e n d e s M a j e s t æ t D r o n n i n g e n , id et han ud
talte, hvorm eget de T ilstedevæ rende glædede sig over og vare
stolte a f a t væ re sam lede under Forsæde a f den høje Dame, der
som den tred je i R æ kken efter D ronningerne Marie Sofie F red e
rikk e og K aro lin e Am alie med Væ rdighed og Glans indtog, eller
m ed K aro lin e Amalie delte den første P lads i Ræ kken a f ædle
og elskvæ rdige danske Kvinder. Men denne Glæde og Æ re
kunde dog, bemæ rkede han, ikke und ertrykke Følelsen a f et
dy b t S avn ved ikke a t se Hans Majestæ t Kongen, især da
10
*