77 / 182
72
4
d e J u n i:
Og naar jeg nu ønsker Hs. Maj. Kongen et langt og lykkeligt
Liv, ønsker, at han maa se sit Folk i ydre Helhed og indre Enighed
arbejde dygtig t og ihæ rdigt paa vor aandelige og materielle Udvikling
og vinde nye Sejre paa Videnskabens, Kunstens og Kunstflidens M ar-‘
k er — saa beder jeg Ds. kgl. Højh. være forsikret om , at dette
Ønske kommer fra ærlige og trofaste, varme og friske H jæ rter, lige
som jeg ogsaa tør tro , at den Ju b el, hvormed Ds. kgl. Højh. her er
bleven h ilset, og. hvormed ogsaa mine Ord ere bievne og ville blive
bekræftede, i Deres eget, Deres høje Faders og Deres hele Slægts
H jæ rter vil vække Glæde og efterlade Tillid. Leve Hs. Maj. Kong
K ristian den Niende og hans kongelige Hus!
H s . k g l. H ø j h e d tog he refter endnu en G ang O rdet og
ud talte, at hans H jerte v a r fu ld t a f d et In d try k , som h a n havde
m od taget i denne Stund. H an skulde b ringe Hs. Maj. K ongen
B e re tn ing om den H y ldest, som he r va r b ra g t ham , th i Konge
og F o lk vare nøje k n y tte d e sammen. H erfor var h a n overbevist
om, a t alle vilde istemme et n idobbelt L eve for H an s M ajestæ t
Kongen. K lingende L everaab baade for K o ng en og for Hs. kgl.
H ø jhed besvarede ogsaa denne U d talelse og fulg te Hs. kgl. H ø j
h ed paa V ejen in d til en a f de til K oncertsa len stødende Sale,
hvor Souperen for de sid st ankomne D eltag ere i F e sten var
an rettet. H e r tilb rag te Hs. kgl. H ø jh ed endnu en T imes T id
under Sam tale m ed Forskjellige, og den russiske G esand t, Hs.
Exe. B aron M o h r e n h e im , b rag te h e r S tu d en tern e en H ilsen
fra F in land s Højskole.
Paa et andet Sted, udtalte han, har je g allerede havt Lejlighed til
at ytre mig paa Helsingfors’s Vegne som beskeden Tolk for Finlands
Højskole, der har havt den Æ re at optages i den snævrere K reds af de
nærmest beslægtede Universiteter. D esuagtet maa det være mig tilladt
her at gjøre den Bemæ rkning, a t, omendskjønt ved en firehundred-
aarig Mindefest de historiske Traditioner vel kunne give det helsing-
forsske Universitet en grundet Adkomst til en hædrende F o rret, tør
jeg paa den anden Side paastaa, at intet af de øvrige af K ejserrigets
Universiseter staar tilbage for det finlandske, hvad angaar den Æ re
frygt og inderlige Hengivenhed, som de nære for deres ældre Slægt
ning i K jøbenhavn, en Følelse, hvori de alle kunne kappes med