72 / 182
Før af Svøbet
Vi var krøbet —
Smaabørn begge to —
Over os sig bøj ed
En med Vid i Øjet.
L iv ban vakte,
Haand ban rakte:
— F a d e r H o l b e r g jo!
H u rtig siden
Frem i Tiden
Ungdomsmodet steg.
A t vi T o os kjendte,
Det ju s t K raften spændte.
Stundom prøved
Vi og øved
Os i Brydningsleg.
Men fra sorte
Skyers Porte
Uvejrsnatten brød.
Mens i Mulm vi raved,
Steg, som Sol fra Havet,
F ribeds Morgen.
Klippeborgen
L aa i Ølands og Ølød!
Taagen letter:
Danmarks Sletter
Ses klart e n d n u !
Aandens stæ rke Vinger
Altid Budskab bringer.
E nd jeg naar D ig;
Ingen staar mig
Mere nær end Du!
Til din Moder,
Danske Broder,
H ilser jeg idag.
Tak for Ungdomsminder,
S tu d e n te r n e s F e s t.