71 / 182
66
4
d e j u n i !
dette Forhold, dertil h a r F o rb indelsen væ ret for lang, og Fæ lles
skabet h a r slaaet for dybe Rødder. N o rdmændene komme derfor
ikke alene som G jæster, m en som de næ rm este F ræ n d e r to r selv
a t være m ed ved deres egen Mindefest. D e t v a r dog ik k e alene
fra Fæ llestiden, at K jøbenhavns U n iv e rsitet havde g iv e t Norge
S tatsmænd og Gejstlige, Læ rde og F o rfa tte re, foruden de m ange
nu glem te Navne, som havde v irk e t for F o lkets Op ly sning h v e r
paa sin V is; m en ogsaa efter Ad skillelsen havde dets store
Læ rere h a v t en indg ribende B etydn in g for Norges studerende
Ungdom , ligesom de danske D ig tere endnu vare d et no rske F o lk
dyrebare saavel som det danske. T aleren vilde ønske, at den
ægte G ranskningsaand og den dybe S andhed sk jæ rlighed altid
vilde være tilhuse ved K jøbenhavns Højskole og ka ste A andens
Ly s over, hv ad der endnu ligger i Gaader, sam t væ kke Sansen
for V idenskabens B etydn ing i det hele Folk, saa a t det m aatte
føle, a t ikke alene det aandelige L iv, m en ogsaa d et po litiske
L iv reguleres derved ; th i uden Oplysning in g en sand F o ru d
sæ tning for F rihed , og uden F rih e d in g en M odstand sk raft i
Kam pen for T ilværelsen. G id S tuden tern e i deres A rbejder
m aatte væ re sejge som Marehalmen, stæ rke som L g e n og fold
rige som Hveden, til H eld og Æ re for d e t æ rvæ rdige U n i
versitet.
D erefter blev følgende Sang, fo rfa tte t a f Cand. theol. J o h .
B r o c h m a n n , Medlem a f den norske S tuden terd epu tation , om
delt og afsunget.
Danske Broder!
Samme Moder
Fostred os engang.
Og de Aandens Fædre
Du idag vil hædre, —
Deres Skygger
Endnu bygger
Bro ffa F jeld til Vang.