86 / 182
P r o m o tio n s fe s te n .
81
Deres Excellence!
Det kgl. danske Landhusholdningselskab,
som, endskjønt det allerede for 10 Aar siden kunde fejre sin
hundredaarige Stiftelsesdag, dog lige overfor Universitetet kun er ungt
og nyt, har følt T rang til at være med blandt de mange, der idag
aflægge V idnesbyrd om Erkjendelsen af Universitetets store og højt
fortjente Virksomhed for Eolk og Eædreland.
Men ved Siden af
saadanne mere almindelige Udtalelser have vi følt os stæ rkt opfordrede
til som Repræsentanter for L andbruget og for alt, hvad der hører
til dettes Omraade, at bringe Universitetet en ganske særlig Tak.
Eor flere A artier tilbage da dæmrede der op som en uklar Formodning
en Forventning om, at Videnskaben maaske vilde kunne bringe Fordel
og Gravn for Landbruget. Det var først den nye Tid forbeholdt at slaa
dette fast som en uafviselig, som en ubestridt K jendsgjerning, og nu
leve vi i den fulde Overbevisning, at Videnskaben er Bæreren for alt,
hvad der hører til Landbruget, for Landbrugets Fremadskriden og
Udvikling, og at denne vilde staa stille og sygne hen, naar den
skulde savne sin bedste Støtte. Det er med Erkjendelsen heraf og
Visheden om, at der fra Videnskabens Højsæde vedblivende vil kastes
Lys ogsaa ud over vor G jernings Omraade, at vi idag ere mødte her,
for med vor Lykønskning at forene en dybtfølt, en levende Tak til
Universitetet. *)
Disse tv end e D epu tationers H envendelser besvarede R ektor,
der stedse b lev staaende paa Talerstolen, m ed følgende Ord:
„Den Tak, Universitetet idag h ar at yde til dem, der bevidne
det deres Velvilje og Agtelse, er af en saa omfattende og flersidig
Art, at jeg troer at burde dele vor Taksigelse, og jeg tillader mig
da først at henvende et P a r Takkens Ord til de to Deputationer, der
nu ere frem traadte.
N aar je g taler kort, saa beder jeg dette hen
regnet baade til den Undseelse, som altid sømmer sig for Taksigelsen,
og dernæst til det Hensyn, vi skylde den hele Forsamling, ikke at
gjøre vor Samværen for lang.
Je g har ønsket at sammenfatte Tak
sigelsen til K jøbenhavns Kommune og til det kongelige Landhus
holdningsselskab, fordi je g i disse to Lykønskninger lægger en endnu
niere omfattende B etydning — ja, jeg vover at betragte disse to
Lykønskninger som Lykønskninger fra Stad og Land i vort Fædre-
) Denne Lykønskningshilsen blev ogsaa i skriftlig Form tilstillet Universitetet.
6