Forskønnelsen

andet: »og jeg mener, at Skovens

Drift maa ind i et helt andet Spor end

det hidtidige, for at Charlottenlund

skal blive blot nogenlunde fyldest

gørende som Lystskov.«

Professor Oppermanns Svar paa

Spørgsmaalet var dette: »Der er ikke

meget godt at mene om den (Sko

vens Behandling). Jeg anser dens Drift

for meget uheldig, der er noget for

komment over Charlottenlund Skov.«

Den eneste, der forsøgte at forsvare

den Behandling, der blev Skoven til

Del, var igen Kammerherre Miiller,

men han opnaaede derved kun yder

ligere at fremhæve, hvor forblindet

og uforstaaende en dygtig Forstmand

kan være, naar Skoven skal ses fra

et æstetisk Synspunkt og ikke som

en Kultur af Tømmer og Brænde.

Naar jeg her har gennemgaaet,

hvorledes det omtalte Spørgsmaal

tidligere har været fremme til offent

lig Drøftelse, sker det for at vise,

hvor vanskeligt det er at trænge igen

nem til de Autoriteter, der har Mag

ten, og for i Forbindelse hermed at

fremhæve en Udtalelse af Professor

Oppermann i det ovenfor citerede In

terview, en Udtalelse, der falder nøje

sammen med mit Syn paa hele dette

Spørgsmaal. »Jeg tror ikke«, lød

Ordene, »der fore løb ig kan gøres

noget. Men den Tid maa komme,

da Ledelsen a f Lystskovenes

Drift lægges i andreAu toriteters

Hænder, over lades til en enkelt

Mand, som udrustes med baade

Myndighed og Ansvar.«

Ja dette er netop Sagen, der maa

en enkelt Mand til med baade Myn

dighed og Ansvar, det nytter ikke

med en »Skovbestyrelse«, der hen

viser til en Driftsplan fra 1860 og an

tyder skjulte, højere Kræfter, der

hindrer alle Fremskridt; og netop i

Fjor er der jo sket den Reform af hele

vort Forstvæsen, der har afskaffet

Overforsterembederne og stillet alle

Skovridere direkte under en Skov-

brugsdirektor. Nu vil der altsaa kom

me en Mand med Myndighed og An

svar paa denne vanskelige Post, og

for saa vidt er al Ting godt, men saa

bliver det næste Spørgsmaal, hvad

det bliver for en Mand.

I Interviewet med Professor Opper

mann fortsatte han saaledes: »Og saa

sætter jeg mit Haab til, at der vil

være vokset en ny Slægt op med et

moderne Blik paa forstæstetiske For

hold, en Slægt, som vil bryde nye Ba

ner.« Bliver det mon nu en Mand af

denne ny Slægt, der faar Myndighe

den og Ansvaret, eller bliver det kun

en ny Skovrider, en af dem, for hvem

Træer er Tømmer og Brænde, og for

hvem Publikum er Uvedkommende

i hans Skov? Afgørelsen af, hvem der

skal beklæde Embedet som Skovrider

for Lystskovene er vistnok endnu

ikke truffen, men saa vidt mig be

kendt er det ikke en af »den nye

Slægt«, der er udset dertil. Statens

Haver: Frederiksberg Have, Sønder

marken, Kongens Have, Fredens-

borg-, Frederiksborg- og Bernstorf-

Parker er for nylig underlagt en Gart

ner, der aldrig tidligere har beskæf

tiget sig med Opgaver af den Art, han

her vil blive stillet overfor. Skal nu

Lystskovene underlægges en Skov

rider, der er ligesaa uvidende angaa-

ende Lystskoves og Skovparkers Røgt

og Pleje, saa er vi vel hjulpne for cn

Aarrække, og saa kan vi igen begyn

de at haabe paa den nye Slægt, der

vokser op, medens Parker og Skove

lægges øde. Det er nu Skovbrugsdi

rektør Buchwald, der har Ansvaret,

det er Professorerne Oppermann og

Prytz og alle de Forstmænd, der ser.

hvor det bærer hen, og hvis Ord har

Vægt, det er paa dem. Ansvaret kom

mer til at hvile, hvis der gribes fejl

og ansættes en Skovrider, kun fordi