9 / 104
SKAL DYREHAVEN FORFALDE?
D y reh avens F rem tid e r e t Spørgsmaa l, de r i den
G rad h a r Interesse for K jøbenhavn og dens B e fo lk
ning, at Foreningen h a r ment at maatte optage den
som et Led i s it Program . Den h a r henvend t s ig til to
a f d 'H rr., der gennem flere A a r h a r beskæ ftiget sig
med dette Spørgsmaal, nem lig H a v e a rch ite k t E rs tad -
Jørgensen og Overre tssag fører J. Werner, h v ilk en
sidste gennem nogle U d ta le lse r i L yngb y -T aa rbæ k
Sogneraad n y lig bragte Sagen paa Bane.
V i geng ive r nedenfor de to H e rre rs Ud ta le lser, som
v i ven ter v il b live e fte rfu lg t a f flere, ide t v i gærne
aabner P lads for denne vigtige Sags D rø ftelse i »Fo r
skønne lsen«.
S
PØRGSMAALET om Lystskovene
ved København og deres truede
Fremtid er et Spørgsmaal, der tit har
været fremme, og som vil komme
igen og igen, indtil det en Gang før
eller senere bliver taget op af de Au
toriteter, der ene kan løse det. For
hver Gang, det rejses, vil Spørgs-
maalet være mere paatrængende,
hver Gang vil det vinde større og
større Genklang, men jo længere
den t ilfred ss t illend e Løsning ud
skydes, des m indre vil der være
tilbage a f de uersta tte lige Skøn
hedsværd ier , som nu i U forstand
øde lægges Aar for Aar , og des
tungere vil Ansvaret være for dem,
der kunde og burde have grebet ind.
medens det endnu var Tid.
Det er nu 9 Aar siden, jeg i »Det ny
Aarhundrede« gjorde opmærksom
paa denVanrogt, Charlottenlund Skov
var Genstand for. Den daværende
Overforster, Kammerherre Miiller
søgte at forsvare Skovbestyrelsen,
men opnaaede kun yderligere at kon
statere. at Behandlingen end ikke var
1 Overensstemmelse med den den
Gang 40aarige Driftsplan, der netop
fremhævede, at Charlottenlund skul
de behandles som Lystskov, og at
2
store Dele deraf var Egeskov og skul
de behandles som saadan. »Egesko
ven«, hed det, »bør derfor med stor
Omhu bevares, og forsaavidt andre
Træarter hindrer Egekarakteren, eller
der er Fare for, at de kunne fortræn
ge Egetræerne, bør de fjernes.«
Aaret efter gennemhuggedes da og-
saa et Stykke Skov paa et Par Hek
tarers Størrelse som for at vise, hvor
prægtige Ege, der her halvvejs var
ødelagt, og senere er der ogsaa andre
Steder hugget adskillige Ege fri, men
endnu henligger Skoven i en Tilstand,
der ikke kan tilfredsstille en Forst
mand og langt mindre den, der gaar
derind for at glæde sig over smukke
Træer og frodig Natur.
Tre Aar senere bragte jeg Spørgs-
maalet frem i Dagspressen og frem
kaldte derved Udtalelser fra 3 af
Landbohøjskolens Lærere. Profes
sor Alfred Bruun udtalte blandt an
det følgende: »Jeg deler ganske Er-
stad-Jørgensens Opfattelse af, at der
er begaaet Vandalisme mod Charlot
tenlund Skov, navnlig ved Udryddel
sen af de gamle Ege. Skoven ser lige
frem uhumsk ud. sur og forpint og
vanrøgtet, som den ligger.«
Professor C. V. Prytz udtalte blandt
KØBEBHåVHff
K o i n t n —-.I^LIQTELL-