102 / 148
95
16de Aarhundrede forekommer en stor Mængde forskjellige Arter
>af deslige Vaaben, som bære Vidnesbyrd, dels om Uensartetheden
ved Riddernes Bevæbning, dels om de Bestræbelser, der ere gjorte,
for at Fodfolket kunde angribe og forsvare sig mod de ved Rust
ningen stærkt beskyttede Ryttere. K ø l l e n (PI. VIII. Fig. 9.), der
ogsaa brugtes som Kommandotegn, og lignende Vaaben benyttedes
af Rytteriet og afløstes først ved Indførelsen af Pistolen i Midten af
det 16de Aarhundrede. Det t u n g e S p y d eller Spær e t , der bag
til var forsynet med et lille Skjold til Dækning for Haanden, be
nyttedes baade til Krigsbrug og Turnering og var til sidstnævnte Brug
forsynet med et gaffeldannet Spydjærn; det forsvinder ved Slut
ningen af det 16de Aarhundrede som Krigsvaaben, hvorimod
den l e t t e r e La n s e bibeholdes og som bekjendt endnu i vor
Tid benyttes paa flere Steder i Udlandet. Fodfolket, særlig
Lansknegtene i det 16de og 17de Aarhundrede, var foruden
med H a a n d p i k e n væbnede med den 14 til 18 Fod l ang e P i ke ,
som først gaar af Brug, da Haandskydevaabnene forsynes med
Bajonetter. Foruden Piken forekommer en stor Del andre, men
kortere og med større Spydblade forsynede Værger, der ofte danne
en Mellemting imellem Spydet og Øxen, og blandt hvilke nogle
ved deres rige Udstyrelse og bizarre Former udvise, at de have
været benyttede af Befalingsmæudene og Fyrsternes Hustropper.
De væsentligste af denne Art Vaaben ere: H e l l e b a r d e n (PI. IX.
Fig. 3, 4, 6, 8), der har et temmelig langt, ofte stærkt tilspidset,.
Spydblad og under dette enten et øxedannet, bagtil tilspidset,
Blad eller øxedannede Vinger. Paa. de ældste Former er Øxe-
bladet i Reglen lige eller skraat afskaaret; senere tildannedes
Bladet rundt eller hult med stærkt fremtrædende Spidser.
P a r t i s a n e n (PI. IX. Fig. 2, 5, 7) har oprindelig et langt, temme
lig bredt, tveegget Spydblad med fremstaaende Hager paa Si
derne eller med svagt fremstaaende Vinger bagtil; senere gjøres
undertiden Spydbladet bredere og Vingerne mere fremtrædende.
Som henhørende til de omhandlede Vaaben kan endvidere nævnes
R o n k a e n (Ranseur), se Plan VIII. Fig. 4, der har et langt til
spidset Spydblad med tilsvarende frembøjede Spidser bagtil; end
videre den saakaldte C o r s e q u e (PI. VIII. Fig. 5), paa hvilken
Hagerne ere bøjede tilbage og ofte skærpede indadtil. Paa
E s p o n t o n e n (PI. IX. Fig. 9, 10) er Spydbladet lille og forneden
tildannet med fremstaaende Spidser i de mest forskjellige Former:
snart har det Form af en Lilje, snart er det halvrundt og
gjennembrudt samt forsynet med en kort Parérstang. B r e s c h e -
k n i v e n har et meget langt, bredt, enegget og stærkt tilspidset