99 / 148
92
nyttedes i en langt senere Periode; det brugtes i Kampene tilfods
og var særlig yndet af Schweitzerne og de tyske Lansknegte;
men dog have de tungeste og længste Tohaandssværd nær
mest været benyttede til Parade eller Ceremonibrug. Alle de
nævnte Vaaben forekomme i de mest forskjellige Former, og der
gives dem mangfoldige Betegnelser saasom: Slagsværd, firkantede
Stikkesværd, lange Bredknive, lange tveeggede Knive, Daggerter,
Jensere, danske Kaarder, Lansknegtsværger, Kortelasser (Coutelas),
Rygstrygere o. il. a., hvilke Navne endnu benyttes i en langt
senere Tid; men da Vaabnene ikke ere nærmere beskrevne, og
Betegnelserne sikkert ere brugte iflæng, lader det sig ikke gjøre
at bestemme, under hvilken af de anførte Benævnelser ethvert
enkelt af de opbevarede Vaaben skal henføres.
I det 16de og 17de Aarhundrede bliver R y t t e r i e t efter-
haanden bevæbnet med et lettere Sværd, der med Hensyn til
Formen nærmer sig en stor Kaarde eller Pallask, og hvis
Fæste hyppig er forsynet med Parérbøjler. Naar man derfor
endnu i det 17de og 18de Aarhundrede træffer Sværd med brede
tveeggede Klinger og korsdannet Fæste, der ligne Middelalderens
Vaaben, ere Klingerne for Størstedelen mærkede paa en saadan
Maade, at det kan ses, at de have været bestemte til Skarpretter-
sværd. — F o d f o l k e t var i det 16de og 17de Aarhundrede i
Reglen bevæbnet med et kort Sværd eller en Kaa r de * ) med for
holdsvis bred tosnidig Klinge, hvilket Værge enten var forsynet
med Bøjlefæste eller havde den forreste Del af den bøjledannede
Parérstang bøjet henimod Klingen; dog anvendtes ogsaa et kort
Vaaben med lidt krum Klinge og bøjledannet Fæste. løvrigt
forekommer allerede i det 15de Aarhundrede Kaarder, hvis
Fæster ere forsynede med enkelte Bøjler til Dækning for Haanden,
men disse Vaaben have næppe været bestemte til egentligt Krigs
brug, hvorimod de i det 16de og 17de Aarhundrede afbenyttede
Kaarder og Rappierer, forsaavidt de ikke ere tildannede som
Galla eller Duelkaarder, afgive et fortræffeligt Værge. Samlingen
besidder et rigt Udvalg af saadanne Kaarder, paa hvilke Fæsterne
ere udstyrede med megen Kunstfærdighed, og som for en stor
Del ere forsynede med T o l e d o k l i n g e r , der ere prydede med
Guldornamenter og graverede eller af gjennembrudt Arbejde.
*) Forskjellen mellem Sværd og Kaarde kan nærmest betegnes ved, at
Sværdet bar en bred Klinge, beregnet til at hugge med; Kaardens
Klinge er smal og hovedsagelig indrettet til Stød; dog forfærdigedes i
det 16de og 17de Aarh. Vaaben, der benævnes Kaarder, og som baade
ere indrettede til Stød og Hug og i Formen ligne Nutidens Pallasker.