Studiestræde, men tegningernes forklaringer ei ulæselige. Mange
kilder har jeg forgæves undersøgt for at opspore den originale
tegning til Lundbyes kliché. Det viste sig imidleitid, at alle arki
tekttegninger til universitetsbygninger, derhai væiet i bi ug, ikke er
sendt til rigsarkivet, men efterhånden er kasseiet eftei fi aflytning.
Der findes beklageligvis kun alle projekttegninger af universitets-
bygninger-der aldrig blev udført.Tilsidst fandt jeg den originale
tegning på gulnet, skørt papir. Denne tegning blev lekonstiueiet
og påført læselige forklaringer i dobbelt bogstavstørrelse og ses
side 128. Men laboratoriet i gården er ikke vinkelformet i denne
tegning. Det var på dette grundlag ikke muligt at finde nogen
overensstemmelse mellem Scharlings og Lundbyes tegninger, og
magistratskortene viste ikke noget vinkelfoimet hus i den pågæl
dende matrikkel.
Ved gennemlæsning af Adolf Steen, »Den polytekniske Lære
anstalts første 50 Aar« ses en ganske kort bemærkning side 5 og 6
om, at der i 1829 blev foretaget en tilbygning på et laboratorium i
gården til Studiestræde uden angivelse af, hvorledes den blev ud
ført. Side 25 og 49 omtales endnu kortere en nedrivning af en til
bygning i gården 1859.
H.
C. Ørsted nævner med få ord i 8. bd. side 158 i sine samlede
værker, Kbhvn. 1852, at Zeise efter 1829 foretrak fortsat at arbej
de i det gamle »Laboratoriums Udvidelse«. Dette gav heller ingen
holdepunkter. Havde Ørsted nævnt, at Zeise foretrak fortsat at
arbejde i det gamle laboratorium som lå for sig selv i Den poly
tekniske Læreanstalts gård med den vinkelformede flø j, havde
Scharlings tegning været lettere at lokalisere.
Efter fortsat eftersøgen fik jeg efterhånden oplyst, at der havde
ligget et to-etages hus i gården til universitetsannekset i Studie
stræde og at det kaldtes »Almanakhus«. I universitetets almanak
kontor, som nu ligger i Store Kannikestræde, fandt jeg et fotografi
af almanakhuset. Billedet var i sin tid inden fraflytningen anskaf
fet af personalet, der iøvrigt ikke kendte noget til dets forhistorie.
Husets beliggenhed kunne jeg bestemme ved det øverste af tårnet
på Københavns Domkirke i baggrunden og selve husets brede skor
sten. Det ses side 94. Endelig fandt jeg på Det kongelige Bibliotek
det fotografi af almanakhusets tomt inden Studiegården blev byg
get i 1914, hvis beliggenhed fremgår af domkirkens tårn, der ses
side 99.
98