109 / 254
to metallers egenskaber kendte man ikke og kunne ikke fremstille
dem før Davy i 1807 opdagede en særlig metode dertil.
Længe inden havde man pa tilsvarende made kendt aluminium
salte og kunne, som man nu siger, påvise aluminiumionen i for eks
empel en alunopløsning. Men metallet aluminium lod sig ikke iso
lere. Alle forsøg glippede ved anvendelse af de hidtil kendte me
toder for fremstilling af andre metalliske grundstoffer.
I 1825 havde den 47-årige professor i kemi ved universitetet
H. C. Ørsted afgivet sin nyhed på dansk om den første og specielle
fremstillingsmåde for frit aluminium ad en kemisk omvej. Det var
en elegant ny principløsning, som vidnede om Ørsteds meget solide
indsigt i kemi. Det betød, at nøglen til problemets introduktion var
afleveret for udvikling af et kolossalt indgående fremtidigt viden
skabeligt og teknisk arbejde, der tog særlig fart omkring århun
dredskiftet med stadig stigende millioner tons årligt i verdenspro
duktionen.
Meddelelsen i 1825 om opdagelsen af aluminium, der på ingen
måde dengang indfriede nogen forhåbninger om fremtidig anven
delse, blev kun trykt på dansk i kort form og vises side 105 i faksi
mile. Det var utvivlsomt fordi Ørsted, som ingen assistent, sekre
tær eller hjælper havde, allerede var så langt fremme i arbejdet
med sine professorpligter, befordre kendskabet til naturvidenskab,
stiftelse af Selskabet for Naturlærens Udbredelse og forberedelser
til oprettelsen af den kommende polytekniske læreanstalt, sekretær
i Videnskabernes Selskab, at han ene mand hverken havde tid eller
penge - og ikke mindst det sidste - til også virkelig at sætte, hvad
vi nu om dage ville kalde: et researcharbejde, ind på aluminium
sagen.
•
Ørsteds beskrivelse i 1825 fra faksimilen af
Videnskabernes Sel
skabs Forhandlinger
side 15, linie 6 fra oven, om fremstilling af
aluminium
»frit oversat«
til moderne sprog gengives her. Det for
klarende indhold i parentes står ikke hos Ørsted.
FØRSTE TRIN
Over en blanding af ren lerjord
(og kønrøg
), som holdtes glødende
i et porcelænsrør, lededes tørt chlor (uden luftens adgang). Idet
lerjorden (porcelænsjord, kaolin) herved fik lejlighed til at skille
sig af med sin ilt (til kulstoffet), forbandt den brændbare bestand-
104