![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0111.jpg)
5 6
o
3
bet
8
ongl. SSibenfFab. ©flfléabs
9
)?øbf
btn
1 8
gebr, anmcelbte
9
)rof««for ©tfJeb at bet tjar løefct
bam at tihmebrinøe en Borbinbclfe mellem G>bloret
09
fimjorben« broenbbate (Shunbflof.
sJ)rofeéfor Ølprup
forelæse Dptegnelfer i ^nblebning af ben faafalb/be
C h r o n ic o n E r i c i , tfoer om fammefi ©an jle Soers
fcettelfe fra SBegpnbelfm af bet i
4
be
2
farfjunbrebe.
I Litteraturtidende 1825 side 560 giver Ørsted sin forhåndsmeddelelse om sin
opdagelse af aluminiumckloridet. Lidt længere nede meddeler han opdagelsen
af det fri metal.
es gegliickt ist Chlor-Argillium dazustellen, und daraus Argillium.
Dette blev også trykt i det korte førnævnte referat i Schweiggers
Journal.
For det tredie er Ørsteds
fremstilling
af »aluminium i klump«
bemærkelsesværdig. Men kemisk set er stoffet fremstillet, hvad
enten det fremkommer i plade-, tråd-, kvadratprofil-, klump- eller
pulverformet i »små mængder« eller i »større«, et forhold ikke
alle forfattere har taget i betragtning.
I 1920 er Ørsteds opdagelse som helhed refereret på tryk af dr.
Kirstine Meyer i Ørsteds samlede skrifter, dog kun som en fodnote
nr. 2 og 5 i I del, side 123 (romertal), uden at gengive citatets
indhold. Den kaldes blot: nr. 2892 og 2899 under 18/2, 8/4 og 22/4
1825, og inden 1920 kunne det kun ses, når man vidste man skulle
gå op i Videnskabernes Selskab og spørge.
Det viste sig, at dette nr. er sagens nummer i det med gåsefjer
af Ørsted selv håndskrevne korte referat i en forhandlingsproto
kol i Videnskabernes Selskab. Dette stykke ses her i fotokopi som
sag nr. 2899. Der står »d. 8. april 1825. 2899. Professor Ørsted
foreviste en prøve af lerjordens metal.« (aluminium som Ørsted
selv havde fremstillet).
Desuden har Ørsted refereret sagen i Dansk Litteraturtidende i
1825. Første gang i nr. 35 side 560, hvor hans aluminiummetal-
fremstilling er kort og klart beskrevet. I nr. 48 side 766—7 har Ør-
10 Fra Skidenstræde -
109