FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

offentliggjorde sin aluminiumfremstilling. Heri nævner Wøhler

ikke, at Ørsted opfordrede ham til ved besøg i København - i det

lille gårdlaboratorium i Studiestræde - at fortsætte arbejdet på

Ørsteds grundlag, men vel næppe for at fortie, hvorledes sagen er

opstået ved Ørsteds principielle indsats.

For det femte er det uopklaret, hvorfor Scharling

ikke

i sin

»Dansk Kemi til 1857« har omtalt Ørsteds fremstilling af og med

delelse i Videnskabernes Selskabs Skrifter om den danske opda

gelse af grundstoffet aluminium i 1825. Er det af andre årsager

eller blot en forglemmelse? Dette sidste synes usandsynligt, da

Scharling side 2 i sin ofte nævnte bog om Dansk Kemi til 1857

skriver, at

»det maa anses at være af Betydning, at den kommende Slægt

ikke bør mangle Efterretning, og navnlig for danske Chemikere at

følge

H. C. Ørsteds Bestræbelser

for at fremme

Chemiens Studium

i Danmark med Henblik paa de højst tarvelige ydre Hjælpekilder,

som stod ham til Tjeneste, saa meget mere som Ørsted og hans

Biographer have været

sparsomme

med deres Meddelelser i den

Retning.«

Dette ord »sparsomhed« gælder altså mærkværdigvis forfatteren

Scharling selv - professoren i kemi ved universitetet - som me

nes at have haft et fortrinligt samarbejde i Set. Pederstræde som

professorkollega med den mangeårige professor i fysik og kemi ved

universitetet H. C. Ørsted til han døde i 1851, foruden at Schai-

ling var H. C. Ørsteds svigersøn. Man skulle synes det havde været

naturligt, at Scharling i sin bog fra 1857 om hvorledes Chemien

har været dyrket i Danmark, havde nævnt den eneste gang en

dansk havde opdaget et grundstof. Havde Scharling omtalt Ør

steds opdagelse var der da ingen nærmere til at kunne klai lægge

de nævnte misforståelser, som så også havde været undgået, først

og fremmest her i landet. Trykfejlen med det »manglende Køn

røg« og de specielle uhensigtsmæssige betegnelser ville sa kunne

være rettet for måske 150 år siden, saledes at Ørsteds piioritet ube

tinget havde været klarlagt, ikke mindst i Danmark og i S.M. Jør

gensens betydelige kemilærebøger omkring århundredskiftet, hvoii

»andet trin« ikke blev tilskrevet Ørsted.

I 1852 skrev professoren i geologi, J. S. Forchhammer, hvis dis-

10*

111