I moderatørlampen,
som kom frem
efter ca. 1835, blev lampeolien fra et
stempel i lampens fod presset gen
nem et fint rør op til vægen. Dette
stempel var forsynet med en læder
manchet, som tillod olie ovenfra at
komme under stemplet, men ikke om
vendt. På stemplet virkede kraftige
spiralfjedre. Olien blev hældt på
over stemplet. Når dette blev løftet
gennem en tandstang, der betjentes
uden på brænderen foroven ved en
nøgle, løb olien ned under stemp
let. Derefter pressede spiralfjedrene
stemplet nedad. Derved blev »Lam
pefoden opladet under Olietryk«.
Olien steg og lampen kunne tændes.
Der ses to forskellige stillinger af
stemplet i den samme lampe, når
beholderen er godt fyldt og når den
er ved at blive tom.
[A.L.]
Laboratoriefyrtøj.
Kassen er ca. 30 cm lang. Stålet blev slået mod flinteste
nen, hvorfra gnisten skulle springe over og tænde i fyrsvamp. Når der kom
glød, »pustede man til ilden«. Ved den åbne flamme tændtes derpå ild i en
papirfidibus, i en lyseprås eller i en træpind. Måske var dens ene ende dyppet
i smeltet svovl inden. Alle voksne havde en fænomenal øvelse i »at slå ild«.
(Man brugte også lommefyrtøj, kendt fra H. C. Andersen: Fyrtøjet).
[IC]
138