![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0160.jpg)
13
Det nye kemilaboratorium
flytter 1859 ind i nybygningen i Ny Vestergade,
som benyttedes til 1892
Tiden omkring midten af forrige århundrede bragte meget nyt pa
mange områder. Carnot fremsatte termodynamikkens 1. hovedsæt
ning i 1824. Stephensons lokomotiv »Rockett« vandt over Erics-
sons »Novelty«. Ti år inden den polytekniske læreanstalt blev op
rettet løb det første dampskib under dansk flag ind i hjemlig havn.
Wøhlers syntese i 1828 af urinstof havde åbnet helt nye perspek
tiver. Faradays fysiske og kemiske opdagelser i 1831 gav genlyd.
I 1837 opdagede Daguerre fotografien.
I fyrrerne udformedes energiprincippet af Joule, Mayer, Helm-
holtz og Colding. Kelvin og Boltzmann udviklede termodynamik
kens anden hovedsætning. Liebigs organisk-kemiske arbejder åb
nede nye synsvinkler for landbruget. Narkosen forbløffede i 1846
i alle lande. Den første jernbane på dansk territorium åbnedes
mellem hovedstad og Roskilde i 1847. Verdensudstillingen i Lon
don i 1851 blev en sensation. Rammen om den var Krystalpaladset
i præfabrikeret jern og glas og viste det helt nye. Der fremviste
Søren Hjort første gang sin dynamo og Chr. Sørensen den første
sættemaskine. Dampmaskiner anvendtes mer og mer pa landjor
den og antallet voksede stadig af dampskibe med deres brede hjul-
kasser.
I den indeklemte, overbefolkede danske hovedstad forestod en
mægtig ekspansion. De trehundredårige fortifikationer stod for
nedlæggelse. Gassen fortrængte i 1857 tranlamperne. Bygning af
et kloaksystem overvejedes. Telegraftrådene forbandt byer og lan
de. Telegraf forbindelse med atlanterhavskabel lykkedes endelig
mellem USA og England. Kirchhoff og Bunsen opdagede spektral
analysen. Og hvad var der iøvrigt ikke sket som følge af en ny fy
sisk og kemisk viden. I København fabrikeredes soda, hos Krupp
158