FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

digelstal, snart eftei bessemeistal, hos Perkin syntetiske anilinfar

vestoffer, petroleum blev fremstillet til lamper, ja endog kunstig

kulde blev lavet med ammoniak og meget mere.

Der blev snart stillet forøgede krav til pladsforholdene i bygnin

gerne til den gamle polytekniske læreanstalt mellem Studiestræde

og Set. Pedei sti æde. De studerendes tal voksede. Der opstod nye

områder, der skulle med i undervisningen af de eksakte naturvi

denskaber og tilgangen både til universitetet og læreanstalten vok

sede, og fra disse institutioner skulle der endvidere ydes fysik- og

kemiundervisning både til farmaceuter og landbrugsstuderende.

Læreanstalten fik sin udvidelse i 1860 som omtalt.

Dengang var det kun en inderkreds, der havde føling med den

nye tids muligheder. Den danske befolkning som helhed levede

endnu næsten uforandret som den havde gjort det i de forudgå

ende fem hundrede år. Indenfor den første halvdel af attenhun-

dredtallet var den ny tid repræsenteret i den ene ende af Nørre

gade ved Ørsteds laboratoriearbejde med enestående resultat. I

den anden ende af Nørregade fandt oldasiatisk tænkemåde sit ud

tryk udelukkende ved spekulation og »selvtænkning« uden nogen

art af kontakt med verden. Søren Kierkegaard (1813-1855), som

levede hele sit liv i konstant isolation i sine stuer skrev om sin vur

dering af den nye tid blandt andet:

»Det meste af hvad der nuomstunder florerer allerstærkest under

Navn af Videnskab (især Naturvidenskaberne) er slet ikke Viden

skab, men Nysgerrighed«. »Det er eenfoldigt og skjønt og rørende,

at den Elskende ser forelsket paa den Elskede, men det er fornemt:

at lorgnettere hende. Og saaledes bruger Naturforskeren Mikro

skopet ligesom Lapsen Lorgnetten, kun bruges Mikroskopet mod

Gud«. »Men at en Mand faaer Mikroskopet for Øjet og saa seer og

seer og dog ikke kan se det: det er comisk, og især er det latterlig,

at det skal være A lvor«. »Iagttagelsen og Opdagelsens skuffende

Mangfoldighed bestandigt skjuler over den totale Uklarhed. Jeg

tror jeg kommer videre ved Taalmodighed ad Selvtænkningens

Vej«.

Koleraen 1852 optog sindene og satte skræk i alle befolkningslag

°g medførte her næsten lige så mange døde som krigen 1864. Pa

det bakteriologiske område havde naturvidenskaben endnu ikke

lært mikroskopets muligheder at kende. De var ikke H. G. Ander-