FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

Den er så fordringsløs og ubetydelig, at den kan overses, til trods

for, at den står i en særlig vitrine.

Hos den der kan forstå den verdenskulturudvikling, der foldede

sig ud fra denne lille bitte uanselige spire fra år 1800, får tankerne

en særlig flugt ved besøget i Tempio Voltiano, fordi Voltas »ke

miske kredsløb« fik først fastlagt sin virkelig revolutionerende be

tydning ved H. G. Ørsteds opdagelse af det helt nye elektromag

netiske princip i 1820, - nøglen til den ny kultur.

-Tankerne kunne måske strejfe en af den græske oldtids intelli-

genteste skikkelser - for eksempel Arkimedes - og tænkte man sig

at sætte ham ind i samfundet på H. C. Ørsteds tid, så ville Arki

medes kunne forstå alt det tekniske, blot med en smule forklaring.

Selv et dampskib fra begyndelsen af forrige århundrede, med ke

del og maskine, ville Arkimedes kunne fatte. Han ville beundre

snedigheden med dampen, han ville måske have lidt svært ved at

forstå, hvorfor man brugte maskine, når skibet dog ikke kunne

sejle hurtigere end større sejl- eller rofartøjer på Arkimedes tid.

Ingen tænkte i Ørsteds yngre år på muligheden af at få ild på an

den måde end den, jernaldermanden brugte, stål mod flint, og ga

dehandleren råbte jo iøvrigt endnu den gang med: »flint til fyr

tøj«. Mest ville Arkimedes forbavses over den udstrakte anven

delse af metal, især smedejern. Og så selvfølgelig papir, bogtryk

og datidens beskedne skydevåben - forladere med flintelås.

Men tog vi en skikkelse fra 1830- f o r eksempel selve Hans Chri

stian Ørsted —og satte ham ind i vort nuværende samfund, så kom

han næppe godt fra det. Han ville spørge og spørge i en uendelig

hed. Elektromagnetismens opdager ville sikkert tage sig til hove

det, hvis man åbnede for sin radiokasse og lod ham kigge deri.

Man kunne næppe forklare ham virkemåden. Film ville få ham til

at ga bagover, hvordan skulle man i en fart forklare Ørsted noget

om film, nar han ikke engang vidste, hvad et fotografi var. Tænk

om han havde haft lejlighed til at se anvendelserne af de giganti

ske kaskader af elektrisk energi, der bruges for at fravriste leret

dets millioner tons aluminium arlig. Det metal han selv havde vist

vejen til. —Og fjernsyn —synkronsatelliter —månerejser. —

Der ligger to tusind ar mellem Arkimedes og Ørsted, og ca. hun

drede ar mellem den unge Ørsted og os. Så kolossal hurtigt er den

sidste udvikling forløbet. Det var i Gomo det begyndte. Det næste

skete i København.